SF stiller ni forslag til forbedring af specialundervisningen

I et nyt udspil foreslår SF blandt andet:

- Tolærersystem i dansk og matematik fra 1. til og med 3. klasse.

- Tilbud om periodisk en-til-en undervisning af de svageste læsere i 1. og 2. klasse.

- Maksimalt tre måneders ventetid for elever med særlige behov for at få igangsat nødvendige initiativer.

- Kommunale udrykningskorps til vejledning og rådgivning samt eventuelt i overgangsfaser til at varetage undervisningen af elever med særlig behov.

- Oprettelse forsøgsskoler, hvor forskning kan foregå i gulvhøjde og prøves af i praksis.

"Det er vigtigt, at læreren når rundt til alle elever i klassen og har en god relation med dem. En elevs indlæring påvirkes af relationen til læreren, ikke mindst i de små klasser. For fagligt usikre elever og elever med svage sociale netværk tror vi, at tolærersystem i de mindste klasser i dansk og matematik, periodevis en-til-en specialundervisning og et generelt loft over klassekvotienten i specialklasser vil have en positiv virkning", siger Pernille Frahm fra SF.

Støtte til lærere og forældre

SF vil også give forældre og lærere flere kvalifikationer, så de kan håndtere børn med ekstra behov.

"Lærere og forældre skal have mere støtte. Alt for ofte oplever forældre sig ladt i stikken i forhold til et overophedet kommunalt system, og den enkelte lærer må kæmpe alene med usikkerhed og eventuelle manglende faglige kompetencer til at tage sig af børn med særlige behov. Derfor foreslår vi, at kommunerne opretter særlige udrykningskorps, der kan vejlede og rådgive lærere og forældre til børn med særlige behov og i visse tilfælde varetage undervisningen af disse børn", siger Pernille Frahm.

Forskerne skal i øjenhøjde med eleverne

Desuden vil SF styrke forskningen omkring folkeskolen og foreslår, at der oprettes forsøgsskoler, hvor elever og lærere på både forsøgsskoler og almindelige skoler får gavn af konkret forskning i praksis.

Ifølge Pernille Frahm er målet at etablere en mere jordnær forskning, der kommer i øjenhøjde med børnene.

Der er ingen grund til at oprette forsøgsskoler, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V) ifølge Kristeligt Dagblad. For forskerne bliver modtaget med åbne arme ude på skolerne, så de har allerede mulighed for at samarbejde med elever og lærere.

Niels Egelund, professor i specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, er til gengæld begejstret for forslaget.

"Vi mangler laboratorier, hvor der er en kollektiv bevidsthed om at eksperimentere med undervisningen. Det vil give os en større viden om, hvad der skal til for at nedbringe antallet af specialelever", siger Niels Egelund til avisen.

Spørgsmål til redegørelse om specialundervisning

Op til sommerferien stillede Pernille Frahm undervisningsministeren en række spørgsmål om specialundervisning. Hun fulgte blandt andet op på hans første redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen.

Danske Handicaporganisationer kritiserede redegørelsen voldsomt og gav den dumpekarakter, fordi datagrundlaget er alt for spinkelt og mangelfuldt til Bertel Haarders positive konklusion om, at 'overgangen fra amtskommunal til kommunal drift har været relativ problemfri'.

Pernille Frahm har derfor spurgt Bertel Haarder, hvordan han fremover vil sikre validiteten af de data, der skal danne grundlag for at følge udviklingen inden for specialundervisningen.

Bertel Haarder svarer, at der har været store vanskeligheder med at få valide elevtal for folkeskolens specialundervisning, blandt andet fordi indsamlingen af de statistiske oplysninger er udvidet og omlagt.

"Men Undervisningsministeriet vil i samarbejde med blandt andre UNI-C, Statistik og Analyse, og Danmarks Statistik fortsat arbejde for at tilvejebringe mere valide data på specialundervisningsområdet", lover ministeren.