SF kalder Riisager i samråd efter KL-brev om kortere skoledage

KL skal ikke have lov til at udnytte balladen omkring trivselsmålingerne til at skabe tvivl om, hvorvidt det er i orden, når kommuner og skoler rundt om i landet gør skoledagene kortere.

Ministeriet har tidligere i en mail sendt følgende forklaringtil Folkeskolen på, hvad der ligger i, at der kan åbnesfor kortere skoledage for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen"i helt særlige tilfælde":

"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse afreglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvisder er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kaneksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller atklassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt atfravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sigi en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Detkan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro iklassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHDeller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovensparagraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelteklasse.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hverenkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16bpåkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen medmulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokalbeslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilkesituationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der genereltkan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til enklasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forholdtil en eller flere problemstillinger i en klasse, og hvornår der ertale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der givesen godkendelse til klasser i mellemtrinnet og iudskolingen".

Sådan lyder reaktionen fra SF's undervisningsordfører Jacob Mark på, at KL og skolecheferne (BKF) i et brev til kommunerne præciserer reglerne omkring paragraf 16b.

Vil undgå ny sag: KL præciserer reglerne for kortere skoledage

Der skal ikke sås tvivl om, at skolerne har lov til at gøre skoledagen kortere, lyder det fra Jacob Mark.

"Ellen Trane Nørby (forhenværende undervisningsminister, red.) gjorde det i sin tid klart med sit hyrdebrev, at skolerne må prioritere kortere skoledage til fordel for to voksne. Og nu opfatter jeg det som om, at KL bruger en hel anden anledning - nemlig trivselsmålingerne - til at gå til angreb på den meget frie måde at kunne gøre skoledagen kortere på", lyder det fra SF'eren.

Ellen Trane: Kommunerne må tage ansvar

Der er derfor brug for en klar udmelding fra nuværende Merete Riisager, siger han som begrundelse for at sende den nuværende minister i samråd.

"Jeg mener, at det er ministerens rolle igen at slå fast, at skolerne har ret til at gøre skoledagen kortere. Og hvis ministeren så virkelig mener, at det kun er tilladt i helt særlige tilfælde, så må vi simpelthen have lavet loven om", siger han.

Ifølge en måling fra analysebureauet Epinion fra september sidste år har 43 procent af skolerne benyttet paragraffen til at gøre skoledagen kortere for en eller flere klasser.

SF: KL kan godt have en pointe

I går lød det fra udviklingschef i KL, at brevet skal sikre, at kommunerne blandt andet har forstået, at loven foreskriver, at paragraf 16 b kun kan benyttes "i helt særlige tilfælde" for 4.-9. klassetrin. Og dette sker, fordi KL vil undgå ny kritik for deres måde at forvalte loven på, efter det i sidste uge kom frem, at det ikke har været har været i orden, at kommuner har brugt de nationale trivselsmålinger til indsatser målrettet de enkelte elever.

SF til minister: Sæt KL på plads

Har KL ikke en meget god pointe i, at hvis der er 43 procent af skolerne, som har gjort skoledagen kortere, så kan de vel ikke alle sammen være helt særlige tilfælde?

"KL kan godt have en pointe. Det handler om, hvorvidt man administrerer efter de politiske ønsker på Christiansborg, eller om man administrerer efter loven. Ellen Trane Nørby var ganske klart ude at sige, at der er frihed til at veksle skoledagen kortere, og at det her med i helt særlige tilfælde er en bred definition", siger han og slår fast.

"Men hvis vi skaber problemer derude, så må vi gøre paragraf 16 b mere fleksibel".

Ellen Trane Nørby sendte første gang et hyrdebrev til kommunerne tilbage i august 2015. Tilbage i april sidste år sendte Merete Riisager et lignende brev til kommunerne, hvor hun gjorde opmærksom på, at skoledagen på flere skoker er længere end til de ønskede klokkeslæt 14, 14:30 og 15.

Nyt hyrdebrev til kommuner om skoledagens længde