Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

SF er klar til et opgør med Pisa

Pisa-målingernes årti er ved at være forbi, mener SF's folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, der vil gå til valg på et opgør med "den snævre faglighed", som, hun mener, i for høj grad har præget skoledebatten.

”Vi er rigtig trætte af de nationale test", siger SF's folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Foto: Pressebillede
Christian Grunert
1 kommentar
8. august 2011, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

"Regeringen har amputeret læringen i skolen ved halsen, så man ikke har fået kroppen med. Den praktiske, musiske og kreative dimension fylder slet ikke nok i skolen, som den ser ud i dag", siger Pernille Vigsø Bagge.

Hun mener, at det, hun kalder, et snævert og rigidt fokus på de basale kundskaber, som at kunne læse, skrive og regne, har overskygget behovet for de kreative fag. Derfor skal de "bløde" fag have en større plads i skolen, mener hun.

"Jeg håber og tror, at vi både før og efter et folketingsvalg endelig vil komme til at diskutere, om årtiets fokus på kontrol og måling nu kan blive afløst af et lidt bredere syn på, hvad et barn skal kunne, så det ikke kun er de basale kundskaber, vi fokuserer på, men også sociale færdigheder og en faglighed, der er bredere end bogens faglighed".

Vil det så også betyde et farvel til de obligatoriske test?

"Vi er rigtig trætte af de nationale test, og derfor har vi indgået en aftale med Socialdemokraterne, som ret beset er tilhængere af test, at når de skal evalueres i 2013, så bliver det for det første en meget grundig evaluering og formentlig en evaluering, der også fører til, at man skal kigge på, om det er muligt at skære i antallet af test og i antallet af klassetrin, der skal gennemføre test".

Er I enige med de Radikale i, at test skal være frivillige?

"Jamen, det har vi været længe, og vi har også fremsat beslutningsforslag i Folketinget for to år siden om, at det skulle være frivilligt for den enkelte skole, hvordan man vil evaluere. Det er vores udgangspunkt i hvert fald".

Men det er vel ikke et udgangspunkt, I deler med Socialdemokraterne?

"Nej, men Socialdemokraterne er også indstillet på, at den evaluering skal vise, om de her nationale test har øget fagligheden i folkeskolen. Hvis ikke de har det, så er det jo spild af tid og penge. Så når de skal evalueres om to år, så er jeg overbevist om, at også Socialdemokraterne med åbne øjne og sind vil se på, om det her kan gøres bedre. Vi er ret overbeviste om, at den evaluering vil vise, at nationale test på sine steder er et overkill, og at man overvurderer troen på, at de kan løfte fagligheden".

Folkeskolen.dk bringer dagligt et interview med de politiske partiers uddannelsesordførere som optakt til folketingsvalget, der senest skal afholdes til november. Når valgkampen går i gang, vil ordførerne blogge på Folkeskolen.dk

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

SF er klar til et opgør med Pisa

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS