Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Seminarier får besked i juni om omstilling

Undervisningsminister Ulla Tørnæs stiler efter, at hun til juni kan offentliggøre betingelserne for at få del i en omstillingspulje, der består af de penge, som seminarier og andre uddannelsesinstitutioner pålægges at spare i de kommende år.

Claus Djørup
Start debatten
8. februar 2002, kl. 14:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I år er sparekravet til uddannelses-institutionerne det samme som i det finanslovforslag, som den forrige regering fremsatte i slutningen af august 2001. De yderligere grønthøsterbesparelser på 650 mio. kr. i det ny finanslovforslag blev som bekendt fjernet i finanslovforliget mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Tilbage står imidlertid, at regeringen fastholder besparelserne i de næste tre såkaldte budgetoverslagsår, men her bliver pengene ført tilbage til uddannelses-systemet via omstillingspuljen.

"De besparelser, der var annonceret, opretholdes, men pengene puttes i en pulje. Der vil komme en række kriterier, hvorefter man rundt omkring på institutionerne vil kunne få del i den pulje, dvs. at pengene er i uddannelses-sektoren. De bliver tildelt efter nogle kriterier og prioriteringer, vi arbejder med. Det er vores mål at offentliggøre dem så hurtigt som muligt, men jeg håber at kunne gøre det til juni", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs.

Tidspunktet falder sammen med den bebudede fremlæggelse af en handlingsplan vedrørende uddannelserne og udmeldingen om taxametre for 2003.

Venstres uddannelsesordfører, Gitte Lillelund Bech, oplyste efter finanslovaftalen, at omstillingspuljen vil udgøre 700 mio. kr. næste år for hele uddannelsessektoren.

Ulla Tørnæs bekræfter, at der ikke bliver rørt ved flerårsaftalen for seminarierne.

"Seminarierne er generelt omfattet af friholdelsen", siger Ulla Tørnæs om finanslovaftalen, der fører taxametre og tilskud tilbage til august-forslagets niveau.

Det skulle altså også betyde, at beskæringer på CVU'ers forskningstilknytning og kvalitetsudviklings-projekter på seminarierne undgås i år.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Seminarier får besked i juni om omstilling

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS