Selene Vesta – og hekselemmen

"Selene Vesta og hekselemmen" er en letlæsningsbog med mange ærinder, for Lene Rikke Bresson har meget på hjerte: 1. At vække interesse for Danmarkshistorien med sit eget bud på, hvordan historien om Dronning Thyra endte. 2. At fortsætte historien om den synske pige Selene med en noget anderledes familie - første bog var "Selene Vesta - og rejsen hjem". 3. At advare mod mobning. En problematik, forfatteren er meget optaget af også uden for fiktionens verden. Bresson vil med andre ord alt for meget på forholdsvis få sider og i et så simpelt sprog, at hun ikke rigtig kommer i dybden med noget af det. Historien om mobning overdøves af Danmarkshistoriens tunge vingesus. Det historiske tema infiltreres af mystikken i Selenes egen familie. Selv om alle tre emner er vel integreret i handlingen, stritter fortællingen i mange retninger. Selene og hendes familie er derimod et underholdende bekendtskab, som gør bogen værd at læse. Korte sætninger og enkelt sprog henvender sig særligt til nye romanlæsere. Der er dog en del flashbacks og spring i tid, der kan virke forvirrende for den utrænede læser. Dertil kommer en vis indforståethed i handlingen om Selenes fortid, hvorfor det kan anbefales at starte med den første bog. Alt i alt er romanen om Selene Vesta en okay bog og et oplagt afsæt til en snak i klassen om både mobning, mystik og Danmarkshistorie. Også begrebet kontrafaktisk historieskrivning kan diskuteres på baggrund af bogen. Men som selvstændigt litterært værk er den ikke nogen milepæl.