Seks ud af ti kommuner vil skære i specialundervisningen

Budgetforhandlingerne kører på livet løs i de fleste kommuner. En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser dystre udsigter for folkeskolen. Seks ud af ti kommuner forventer nedskæringer i specialundervisningen, hvis de aktuelle budgetplaner holder stik.

"Det vil blive dårligere undervisning til eleverne. Vi bliver nødt til at sige tingene, som det er. Lærere gør altid det bedste, de kan for at give eleverne den bedste undervisning. Men det holder hårdt, når man både reducerer støtteforanstaltningerne i normalundervisningen og mulighederne for den vidtgående specialundervisning", siger Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk.

Nedskæringerne rammer både støtten til elever, der undervises i normalklassen og den specialpædagogiske indsats uden for normalklassen.

Bondo: Folkeskolen har taget sin del

Resultaterne i undersøgelsen er baseret på svar vedrørende 96 ud af 98 kommuner. DLF's kredse har svaret på, hvordan de forventer, at udviklingen vil gå til næste skoleår ud fra budgetforhandlingerne. Undersøgelsen er foretaget på et tidspunkt, hvor der fortsat foregår forhandlinger i de fleste kommuner. De endelige budgetter, der skal vedtages senest 15. oktober, kan derfor komme til at se anderledes ud i nogle kommuner.

"Det er heldigvis ikke de endelige tal. Jeg håber rigtig meget på, at tallene ser anderledes ud, når de endelige budgetforlig er på plads ude i kommunerne. Positivt ser det bestemt ikke ud. Det er afgørende, at de besparelser, man sidder og planlægger og diskuterer ude i kommunerne, kommer oven i nogle massive besparelser i folkeskolen. Det duer simpelthen ikke", siger Anders Bondo.

"Jeg håber, man finder ud af, at folkeskolenharbidraget til effektiviseringen. Folkeskolen har taget sin del. Man kan ikke blive ved med at skære i resurserne, uden at det får konsekvenser", siger Anders Bondo.

Lærernes efteruddannelse rammes også

47 procent af lærerkredsene svarer desuden, at de forventer, at der bliver skåret i lærernes efteruddannelse.

"I mange kommuner tager man endnu et hug i efteruddannelsen, som i forvejen er nede på et minimum. Det kan ikke undgås, at det på sigt får konsekvenser. Hvis lærerne ikke løbende bliver opdateret, så får vi ikke den bedste folkeskole. Veluddannede lærere er den mest afgørende faktor for elevernes udbytte af undervisningen næst efter forældrenes opbakning til skolen", siger Anders Bondo.

"Det står i skærende kontrast til, at vi har en statsminister, der gang på gang fortæller, hvor vigtig folkeskolen er. Hvis vi ikke lykkes med folkeskolen, så mister vi forudsætningerne for at klare os i den økonomiske konkurrence".

Undersøgelsen viser også, at 46 procent forventer nedskæringer i vikardækningen, og 49 procent forventer besparelser på undervisningsmidlerne.

Ti procent af besvarelserne kommer fra kommuner, hvor budgettet er forhandlet færdig. To tredjedele stammer fra kommuner, hvor forhandlingerne stadig er i gang. De sidste 22 procent af kredsene har svaret ud fra et andet grundlag.