Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Seks skoler får en sidste gevinst fra den lukkede præmiepulje

I efteråret lukkede Pernille Rosenkrantz-Theil ned for Lars Løkkes præmiepulje ét år før tid. Nu har sygeprøverne ført til den allersidste millionpræmie på seks skoler.

Foto: ohmygouche/istock.com
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
18. februar 2020, kl. 17:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Seks skoler har her til eftermiddag modtaget en ualmindelig god meddelelse fra Undervisningsministeriet.

Skolen ved Rønnebær Allé får 1,5 mio.

Horsens Byskole, folkeskoleafdeling får 1,4 mio.

Auning Skole får 1,4 mio.

Kolind Centralskole får 1,3 mio.

Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab får en 1,3 mio.

Østerbyskolen får 1,4 mio.

De får nemlig som de allersidste en del af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens præmiepulje, der blev oprettet til skoler med mange elever, som samlet scorer under 4 i dansk og matematik, når de forlader folkeskolen.

Lang næse til præmiepuljeskolerne: Ny minister stopper puljen før tid

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) valgte tilbage i starten af oktober i ly af regeringens finanslovsudspil at lukke den omdiskuterede pulje ét år før tid.

De sidste millionpræmier var imidlertid endnu ikke udskrevet, viser det sig. For 6 af de 104 deltagende skoler har i dag fået den glædelige nyhed, at resultaterne fra decembers sygeprøver nu resulterer i, at de snart vil modtage en check på mellem 1,3-1,5 millioner kroner.

Syg elev = dumpet elev

På de seks skoler har elever, der var syge ved en eller flere af afgangseksamens seks prøver i dansk og matematik, indtil nu talt som dumpede i præmiepuljeregnskabet - uanset, hvilke karakterer eleverne fik i de prøver, de dukkede op til.

Efter at have deltaget i en eller flere sygeprøver har de nu opnået kravet om et samlet 4-tal i de to fag, og derfor får deres skoler en milliongevist her efter, at puljen har været lukket siden oktober.

De allersidste præmiepenge går blandt andet til Auning Skole i Norddjurs kommune, som kan se frem til en præmiecheck på 1,4 millioner.

Dermed har skolen fået et millionbeløb for begge af puljens to leveår. Folkeskolen besøgte skolen efter første præmieår. Her viste leder Christina Birch Mogensen, at pengene var blevet brugt til at oprette en helt ny klasse på skolen.

Skoletrætte drenge bygger deres egen skole

Skolen havde samlet 17 skoletrætte drenge fra 9. årgang til en klasse, hvor al undervisning havde fokus et praksisfagligt sigte.

Kun udbetalt 157 af 500 mio.

Med de sidste præmieudskrivninger er der samlet udbetalt lige knap 157 ud af de proklamerede 500 millioner. Det svarer til, at kun lige over 31 procent af de udlovede præmiepenge er blevet udbetalt til de deltagende skoler.

Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Seks skoler får en sidste gevinst fra den lukkede præmiepulje

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS