Se hvad dine kolleger gør med håndværk og design i coronaens tid
Se 'Made in Denmark', skitsér et møbel fra dit hjem, lav et flettehjul. Det skorter ikke på gode ideer til fjernundervisning hos de lærere, som stadig underviser. Stine Nørregaard Schaksen er én af dem. "Jeg spurgte faktisk ikke min leder, før jeg gik i gang, for mig handler det også om stolthed i faget", fortæller hun.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.
Start debatten
Umiddelbart har lærerne ikke pligt til at give eleverne undervisning i håndværk og design, mens de er hjemme fra skole, med mindre de skal til eksamen i år. Alligevel har mange skoler valgt at tage faget med, når der skal planlægges nødundervisning. Og der er mange kreative forslag til, hvad man kan sætte eleverne i gang med.
Blandt folkeskolen.dk's bloggere er der en ide om at lave zero waste-projekter som fx klude af gamle strømper fra Sarah Urgaard.
Den faglige rådgiver Katrine Diduch nævner, at der er masser af online-aktivititer på læringsportalerne, men anbefaler, at man i stedet beder eleverne gå offline og fx tale med deres forældre eller bedsteforældre (pr telefon) om, hvordan de havde sløjd eller håndarbejde i skolen for via samtalen at få et historisk indblik i faget. Hun henviser også til en masse aktiviteter, man kan lave udendørs.
Blogger Niels Lyngbo mener derimod, at man skal lytte til ministeriets ord om, at der kun er nødundervisning i hovedfagene, hvilket han illustrerer med en gaffatapet fuksvans.
"Billedet af saven, der er tapet fast med gaffa, skal selvfølgelig ikke tages bogstaveligt. Hvis børnene har mulighed for at snitte, sy eller gå i skoven med mor, er det jo skønt. Vi skal bare ikke presse dem. Masser af gode ideer opstår, når man får tid til at kede sig. Gå i skoven, bag boller, slib spisebordet, lav noget, hvor sanserne kommer i brug", skriver han.
De to holdninger går igen i de 42 svar, der er kommet, da folkeksolen.dk/h&d spurgte ud i facebookgruppen for håndværk og design efter, hvad lærerne gør med faget. En god portion holder sig til, at der ikke skal undervises, og mange mener ikke, at det er en god ide. Mens en anden god portion kommer med masser af kreative forslag til undervisning. Se de mange forslag i boksen.
Noget de kan lave uden at spørge mor og far
Stine Nørregaard Schaksen, som underviser i håndværk og design på Gilbjergskolen i Gilleleje, er en af de lærere, som giver sine elever opgaver.
Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:
Se hvad dine kolleger gør med håndværk og design i coronaens tid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.
Se hvad dine kolleger gør med håndværk og design i coronaens tid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.