Scharnberg-fond

En initiativgruppe har oprettet Carl Scharnbergs Uofficielle Fond. Den skal støtte mennesker i arbejdskamp; enkeltpersoner eller bevægelser, der med kunstnerisk-kulturelle udtryk arbejder for at fremme solidaritet, enkeltpersoner eller bevægelser, der arbejder for en fredeligere verden, samt enkeltpersoners eller bevægelsers arbejde til fremme af skabelsen af en balance mellem menneskers aktivitet og naturens bæreevne.

Fonden vil uddele penge hvert år i juni, men indtil videre skal der først penge i kassen. Der er startet en indsamling, som løber frem til 1. januar 1997. Bidrag kan indbetales på giro 593 2688, Carl Scharnbergs Uofficielle Fond, ved Specialarbejderforbundet i Danmark, 9400 Nørresundby.