Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sauer: Lærere skal opfordre forældre til at bruge klagenævn

Før sommerferien opfordrede Niels Christian Sauer Ombudsmanden til at undersøge, om kommunerne opfylder loven og giver specialundervisning til elever med behov. Nu følger hovedstyrelsesmedlemmet fra DLF trop med en ny opfordring til lærerne.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
6. august 2008, kl. 15:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folketingets Ombudsmand har ikke afvist at undersøge problemstillingen på et tidspunkt, men i sit svar peger han på, at en generel undersøgelse vil være meget resursekrævende. I stedet henviser han Niels Christian Sauer til Undervisningsministeriet.

"Du kan også klage til mig over konkrete sager", skriver Ombudsmanden, der kun kan behandle sager, der er færdigbehandlede af myndighederne. Alle klageveje skal således være opbrugt.

Lærerne gør det beskidte arbejde

Nu har Niels Christian Sauer fundet en meget enkel måde at lægge pres på myndighederne i sager om manglende specialundervisning. Nemlig at bruge Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

"Det fordrer, at der foreligger et skriftligt afslag. Det gør der kun sjældent, fordi vi lærere er så bange for at genere systemet, at vi undlader at gøre forældrene opmærksom på nødvendigheden af skriftlighed", skriver Niels Christian Sauer i et indlæg på Skolekom.

Dermed gør lærerne i realiteten 'det beskidte arbejde' for systemet, mener han.

"Vi taler jo bare med forældrene om sagen og betyder over for dem, at deres barn måske nok kunne have brug for specialundervisning, men resurserne rækker ikke, og udsigten til, at det kan lykkes, fortoner sig i det uvisse. Og der stopper sagerne så ofte".

Klagenævnet kan druknes i sager

Hvis lærerne rykker samlet, kan de være med til at drukne klagenævnet i sager. Det ville med garanti have effekt, mener Niels Christian Sauer.

"Vi kan for eksempel klage i alle de tilfælde, hvor vi har elever siddende i klassen, der af den ene eller anden grund ikke bør sidde der. Hvis det kan anslås til at dreje sig om cirka to procent af alle elever, svarer det til cirka 12.000. Kunne vi bare få en femtedel af disse forældre med, ville der utvivlsomt gå hul på bylden. Ikke sådan at børnene med et trylleslag ville få den specialundervisning, de skulle have. Men det ville fremtvinge en helt anderledes virkelighedsnær debat om rummelighed, der nødvendigvis måtte resultere i mere effektive tiltag", hedder det i indlægget på Skolekom.

Lærere bør give forældre en klagevejledning

Niels Christian Sauer ser gerne, at DLF udgiver en forældrefolder med klagevejledning, som lærere kan give til forældre i forbindelse med skriftlige afslag.

"Hvis nogle måtte mene, at vi dermed ville komme ud i noget snavs, som ligger på kanten af, hvad vi rent embedsmæssigt kan tillade os, tager de helt og aldeles fejl. Det forholder sig omvendt: Vi har ifølge forvaltningsloven pligt til at oplyse borgerne om deres klageadgang i forbindelse med afslag på hjælp fra det offentlige. Vi er med andre ord ude i noget snavs i dag", skriver Niels Christian Sauer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sauer: Lærere skal opfordre forældre til at bruge klagenævn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS