I alt 126 millioner fra satspuljen går til 11 initiativer på undervisningsområdet i perioden 2010-2013. Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten er bag forliget.
Blandt de 11 initiativer er der blandt andet:
- afsat 3 millioner kroner årligt i 2010-12 og 1,5 millioner kroner i 2013 til at udvikle og udføre en særlig uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteret undervisning i 6., 7., 8. og 9./10. klasse samt i overgangen til produktionsskole eller erhvervsuddannelse for uddannelsessvage unge.
- afsat 0,5 millioner kroner i 2010 og 2013 til et forsøg med it-rygsække til læse- og stavesvage elever. Målet med projektet er ved brug af it-rygsække at hjælpe læse- og stavesvage elever til at kunne fungere i normalundervisningen uden væsentlig støtte.
- afsat 1,5 millioner kroner i 2010 og 0,5 millioner kroner i 2011 til et it-baseret danskundervisningsmateriale (en it-sprogrygsæk) med henblik på at forbedre udsatte tosprogede unges faglige niveau og dermed sikre dem bedre mulighed for fodfæste på arbejdsmarkedet.
- afsat i 0,9 millioner kroner i 2010 til at sikre, at tosprogede med særlige behov får den støtte, herunder specialundervisning, de har brug for. Der udarbejdes et iagttagelsesmateriale til brug i skole og hjem med henblik på en nøjere beskrivelse af elevens vanskeligheder.
Se den samlede oversigt over initiativer på Undervisningsministeriets område via linket til højre.
Satspuljepenge til læsesvage og udsatte unge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.