Samtalebogen fra 1. til 10. klasse

Kroghs Forlag har tidligere udgivet samtalebøger fra 1. til 6. klasse, og de har tidligere været anmeldt her i Folkeskolen (nr. 4/1997 side 28). Med udgivelsen af samtalebøger fra 7. til 10. klasse er serien nu komplet. Denne anmeldelse gælder hele serien.

Det har været forfatternes mål at tage vare på nogle af de elementer, som folkeskoleloven fra 1993 lægger op til på forældresamarbejdsområdet. Således er det et mål at tage vare på elevmedbestemmelsen, den løbende evaluering, undervisningsdifferentieringen og målfastsættelsen.

Bøgerne har som forudsætning, at der afholdes to årlige forældresamtaler på hvert klassetrin. Dette er vel også lig praksis på de fleste danske folkeskoler. Meningen er så, at såvel lærere som forældre og elever kan tage udgangspunkt i bøgerne, når de forbereder sig til forældresamtalen. Hvis vi skal tage folkeskolelovens ord alvorligt, er det jo også nødvendigt, at forældresamtalerne foregår med eleven og ikke blot er en samtale om eleven mellem lærer og forældre. Eleven skal tage et medansvar for egen læringsproces og være aktiv i forhold hertil. Det betyder, at eleverne efterhånden får et langt større ansvar for deres egen skolegang, men forhåbentlig optimeres udbyttet heraf i samme takt.

I bøgerne er der rig mulighed for eleverne for at udtrykke sig, dels ved hjælp af skriftsproget, men bestemt også på andre måder. De sider, som eleverne skal udfylde, kan udfyldes på flere forskellige måder.

Eleverne vil gennem brugen af bøgerne vænnes til at sætte sig realistiske mål, blive i stand til at evaluere deres egen indsats og lære at holde styr på aftaler indgået om deres egen skolegang. For skolen bliver der styr på, at lovens ord om forældresamarbejde, evaluering og elevdemokrati opfyldes på samme måde, som en grundbog i matematik giver en vis tryghed for, at undervisningen gennemgår det rette pensum. Desuden bliver man fri for løsblade og får aftaler nedfældet på papir som dengang, hvor man skrev standpunktsbøger til eleverne. Forældrene tvinges til at være aktive i processen.

En anden meget væsentlig fordel er, at eleverne i bøgerne får en god mulighed for at udtrykke sig om de mange 'bløde' forhold i deres skolegang, eksempelvis skal de her udtrykke, hvordan de har det i skolen.

Nogle vil nok indvende, at bøgerne i for høj grad virker styrende for forældresamarbejdet og evalueringen af undervisningen. Det vil se mærkeligt ud, hvis siden beregnet til notater i forbindelse med elev/lærersamtalen ikke er udfyldt, for det vil jo indikere, at den lovfæstede pligt til at inddrage eleverne i planlægning og evaluering ikke har fundet sted. På samme måde vil det se underligt ud, om ikke et eneste af årets emnearbejder er blevet evalueret i samtalebogen: Arbejder klassen slet ikke med emner?

Jeg vil vælge at se disse samtalebøger som det spark i bagen, der skal til for at få os til at opfylde de berørte sider af folkeskoleloven. Jeg kender mange skoler, som skøjter alt for let hen over disse elementer.

Alt i alt gode bøger, som jeg på min skole vil tage op i Pædagogisk Råd og i skolebestyrelsen, for jeg mener, at de er et godt bud på den endegyldige erstatning for karakterbøgerne, og under alle omstændigheder skal der strammes op om disse ting.