Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Samfundsfag, geografi, biologi

Natur til alle tider

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Valdemar Kappel

Elevbog, 92 sider

Lærervejledning, 29 sider

Gratis

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og

Naturstyrelsen

Fås ved henvendelse til Miljøbutikken

Telefon 3395 4000

Bæredygtighed, mangfoldighed og forsigtighedsprincippet. Det er nogle af de begreber, der ved belysning af danske eksempler behandles i Skov- og Naturstyrelsens nye, lettilgængelige og direkte elevrettede undervisningsmateriale. I folkeskolens ældste klasser vil det kunne være med til at give eleverne en solid baggrund for at være med til at debattere aktuel dansk miljøpolitik og dens måde at løse en række af vore miljø- og planlægningsproblemer på.

Emnet kan for mange undervisere være vanskeligt at få styr på, men med dette materiale ved hånden vil man også uden specielt store faglige forudsætninger kunne iværksætte et spændende og engageret undervisningsforløb om et uomgængeligt miljøtema.

I første del behandles problematikken gennem emner som Mariager Fjord, naturgenopretning af Brede Å og Spøttrup Sø, Limfjorden, vandmiljøplan I og II, landbruget, forskellige natursyn og naturforvaltning. I aktivitetsdelen lægges blandt andet op til projektopgaven, feltbiologiske metoder, økologiske skolehaver, statistiske undersøgelser, Lokal Agenda-21, Grønt flag - Grøn skole, og her er ideer til at benytte sig af Internettets muligheder. Der er også en række metodiske anvisninger, hvor blandt andet redskaber som 'Håb og forventninger', 'Fremtidshjulet', 'Scenario' og 'Mind Map' kortfattet introduceres.

I såvel elevbog som lærervejledning er der en række henvisninger til web-adresser og øvrige materialer, der kan inddrages i arbejdet. Desværre er der ikke angivet DC-nummer, hvilket ville have lettet søgningen for både underviser og elever. Derimod er de enkelte materialer niveaudelt, sådan at man hurtigt kan se, hvad der egner sig til elevernes brug, og hvad der mest er til underviserens baggrund. Dog findes en lang række af de nævnte materialer kun på de færreste skolebiblioteker, og det er således nødvendigt at anskaffe dem fra anden side.

'Natur til alle tider' lever på det layoutmæssige og sin øvrige fremtoning desværre ikke op til en nutidig og moderne skolebog. Der er anvendt en stafagefarve, og ud over stregtegninger, skemaer og fotos placeret i firkantede rammer er der ikke gjort meget spræl ud af det ydre. Hertil burde der være anvendt flere ressourcer, som måske kunne være hentet hjem ved at tage et mindre beløb per bog frem for at forære den væk. Ved at uddele materialet kvit og frit kan jeg frygte, at det på mange skoler hurtigt støver til på reolen. Måske burde Skov- og Naturstyrelsens initiativ også følges op af en række korte kurser eller temadage for undervisere rundt om på amtscentre for undervisning og pædagogiske centraler.

Som mange andre offentlige institutioner gør Miljø- og Energiministeriet i disse år en stor indsats for at få informationer mere effektivt ud til borgerne. Skov- og Naturstyrelsen opnår med dette fagligt velfunderede og pædagogisk flot tilrettelagte materiale til folkeskolen en stor effekt, da det via de ældste elever uden tvivl får stor afsmittende virkning på de kommende voksne. Talrige rapporter, foldere, temahæfter og andre tryksager fra ministeriets forskellige afdelinger kunne efter min vurdering med stor fordel konverteres til lignende målrettede og gennembearbejdede materialer til undervisningssektoren.

Kaare Øster

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Samfundsfag, geografi, biologi

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS