Anmeldelse

Samfundsfag

De forenede nationer bevarer freden

Af Sean Connally

Serie: Konflikter i verden

64 sider, 192 kroner

Forlaget Flachs

40.000 danske soldater har siden FN's oprettelse deltaget i 30 forskellige FN-missioner. Det er altså en mulighed, i hvert fald alle drengene stilles over for, fåår efter at de går ud af skolen. Så er det godt at have vidst noget om FN's historie og grundlag gennem flere år.

Bogen her fortæller om Folkeforbundet og om FN's oprettelse i 1945 og om FN's fredsskabende og -bevarende formål. Om baggrunden for Sikkerhedsrådets underlige konstruktion og om de uoverskuelige konflikter, FN stod og står over for. Nogle løst uden tab af menneskeliv, og andre kokset totalt. Om mediernes indflydelse på, hvilke konflikter FN går ind i, og om stærke militærmagters blæsen på FN, hvis FN vedtager resolutioner, der går pågældende nationer imod.

En lille, men overskuelig bog om den internationale retsorden. Aktuel og let læselig.

Annette Westrup