Samfundsfag

-øjebliksbilleder fra et flerkulturelt Danmark

Redigeret af Nanna Gyldenkærne

112 sider, 198 kroner

Høst & Søn

Bogen indeholder ni historier og en tegneserie. Seks af forfatterne er fra Danmark, to fra Iran og en fra Tyrkiet. Det fælles opdrag har været at beskrive samlivet mellem danskere og indvandrere, som det er, ikke hvordan det burde være.

'Skiderikken' af Lise Helledie lader Hüseyin fortælle om sine hjernelamme kammerater, andengenerationsmisbrugere og voldsmænd. 'En historie til spejlet' af Kåre Bluitgen lader Dennis fortælle om sine kammerater af forskellig etnisk herkomst og deres druk- og voldsorgier, deres foragt for andre, især andres organiserede forsøg på at stoppe volden, og de latterlige typers udsigtsløse hærgen og pukken på respekt. Historierne er rystende sorte, men dybt utroværdige, fordi det nuancerede sprog og det intellektuelle overblik simpelthen ikke passer til hovedpersonernes stil og profil. 'Prinsen af Serbien' af redaktøren, som lader Maria fortælle en moderne Romeo og Julie-historie om mellemfolkelig sex og sentimentalitet, der ikke kan klare svigermødres og kulturernes forskellige krav. Den er skæg og selvironisk og solidarisk med sine unge hovedrolleindehaveres følelser.

'Kærlighed og komfort i mellemtiden' af Dortea Birkedal om 'love, peace and harmony' - 25 år efter. Ren anakronisme. 'Kærlighedens regn' af Shadi fortæller om en indvandrerpiges selvmedlidende abortmareridt i et klichefyldt sprog. 'Stilheden som sådan' af Adil Erdem: En forvirret historie om en forvirret pige, der er skredet fra sin iranske familie for at lege fri (dansker?), men opfører sig som en luder.

'Hjemve' af Suleima Hind: En sprogligt overlæsset historie om en traumatiseret ung kriger (fra Libanon?), der sådan helt tilfældigt får diskoteksjob i Tyskland og så lige tager videre og søger asyl i Danmark og spiser syre i et technomiljø og begår mord.

'Weekend' af Ali Ohadi Esfahani: En elendig eventyrpastiche. 'Sammensværgelsen' af samme forfatter: En nedladende beskrivelse af beboerne i en opgang i en typisk forstadsghetto. Ikke sjov, ikke forklarende, sætter ikke fordommene på spil, men bekræfter bare intellektuelles - indvandreres som danskeres - fordomme om andres livsstil.

Tegneserien er i den moderne stil, hvor personerne er tegnet bevidst ulækre. Alle etniske grupper er lige indskrænkede og intolerante. Det sammenfatter meget godt hele bogens grundtone. Vi kan gå i seng med hinanden på kryds og tværs, men det kniber mildest talt med at høre, hvad hinanden siger.

Jeg kopierer kun 'Prinsen af Serbien' til mine klasser.

Annette Westrup