- en antologi
350 sider, 268 kroner
Tiderne Skifter
Bogen samler en række forelæsninger om de kulturradikale strømninger gennem 130 år, som blev holdt på Københavns Universitet i foråret 2000.
Med udgangspunkt i Georg Brandes fortælles i punktnedslag om socialradikal livsanskuelse, politik, litteratur, arkitektur, kirkekamp, pædagogik, seksualpolitik og kvindesag.
Bidragene er forfattet af Klaus Rifbjerg, Ebbe Reich, Jørgen Knudsen, Drude Dahlerup, Morten Thing, Elias Bredsdorff, Jakob Heuseler, Preben Hertoft, Ellen Nørgaard, Jan Lindhardt, Søren Nagbøl, Hans Hertel og Peter Madsen.
Der er ikke noget nyt, det er alt sammen fortalt før og grundigere, men forelæsningerne vakte stor interesse hos de universitetsstuderende, så unge lærere og lærerstuderende kan her i kort form også introduceres for vores historiske bagage for eksempel den pædagogik, der i 30'erne ansås for rystende revolutionær, og som i dag samler alle i Folketing og folkeskole.
Bidragene er meget indforståede, den vil ikke kunne bruges som historisk oplysning for selv meget interesserede elever, for der fortælles alt for lidt om de holdninger og handlinger, de kulturradikale var oppe imod.
Illustrationerne oplyser heller ikke den forudsætningsløse læser om historiske sammenhænge. Forsiden viser fem af de helgenagtigt biograferede: Brandes, Villy Sørensen, Liva Weel, Thit Jensen, PH plus et sjette billede, der end ikke navngives eller omtales i bogen: en topløs negerpige i miniskørt, kreolsmykker og side-9-positur. Læreren vil blive sat på en hård prøve, hvis hun skal forklare, at Josephine Baker var det ultimative kulturradikale musiske frisind. A hva' ba'? Neger i bananer! Hvor vil I hen?
Annette Westrup
Samfundsfag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.