Samarbejdet med SFO-pædagoger halter mange steder

Af alle de møder lærere går til, får færrest et udbytte af møderne med SFO. Hver fjerde deltager i en undersøgelse, som Scharling Research har lavet for Magasinet Undervisere om læreres mødeaktivitet og mødekultur, siger, at de kun får et begrænset eller et meget begrænset udbytte af møderne med SFO, mens en anden fjerdedel svarer 'hverken eller' til, om deres udbytte er godt eller skidt.

Ofte mangler lærere og pædagoger fælles mål

Resultatet kommer ikke bag på lektor Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU. Han forsker blandt andet i overgang fra børnehave til skole og i indskolingspædagogik og vil umiddelbart tro, at pædagogerne ville svare det samme, hvis de blev spurgt.

"Den halvdel af lærerne, som får noget ud af møderne, kommer fra skoler, hvor lærere og pædagoger har fundet ud af at samarbejde. Men mange steder mangler de to faggrupper fælles mål og aftaler om, hvem der gør hvad. Derfor oplever lærerne pædagogerne som diffuse, ustrukturerede og løse i deres formuleringer. Hvis ingen kan se værdien af et møde, spilder man hinandens tid", siger Stig Broström.

I nogle tilfælde kan lærernes oplevelse skyldes, at pædagogerne rent faktisk er ustrukturerede. Andre gange har lærerne ikke fanget, hvad pædagogerne kan byde ind med, vurderer han.

"Pædagoger er ikke så optagede af faglighed og mål, som lærerne. De går mere op i børnenes trivsel og i udviklingen af deres personlighed. De kan i det hele taget være usikre på lærernes didaktik, og det kompenserer de måske for med alle mulige forbehold om, at lærerne er for faglige og giver børnene for mange lektier for".

Skolelederen har ansvaret for samarbejdet

Hvis ikke de to faggrupper får gjort det klart, hvad de kan bruge hinanden til, kommer møderne til at køre i tomgang.

"Samarbejdet fungerer, når pædagogerne er synlige på skolen, fordi de er med i undervisningen, og fordi de to parter har givet hinanden håndslag på, hvad de hver især skal bidrage med. Det får pædagogerne til at føle sig til rette i skolen", siger Stig Broström.

Det er skolelederens og SFO-lederens ansvar at få samarbejdet til at fungere. Men det kræver et langt sejt træk.

"Der findes ikke færdige opskrifter på, hvordan lærere og pædagoger får et godt samarbejde. Det skal udvikles på den enkelte skole, og det kan tage nogle år. Derfor skal de to ledere holde fast, for det kan lade sig gøre at få de to kulturer til at berige hinanden. Der er skoler, hvor det fungerer fint", siger Stig Broström.

Også Skoleledernes formand, Anders Balle, peger på, at det er skolelederens ansvar at stille mål op for fællesskabet og sørge for, at de bliver diskuteret, så både lærere og pædagoger kan arbejde efter målene.

"Samarbejdet kommer ikke af sig selv, der skal ledelse til. Lærere og pædagoger har forskellige indfaldsvinkler, men de har opdragerrollen til fælles. Derfor har de brug for at diskutere deres forventninger til samarbejdet og for at aftale om, hvad de gør konkret. Ellers kommer der kun frustrationer ud af deres møder", siger Anders Balle.

Lærere og pædagoger skal anerkende hinandens kompetencer

Også SFO-leder Lone Ast fra Rugholmskolens SFO i Albertslund og medlem af Det centrale lederråd i BUPL peger på nødvendigheden af at finde et fælles tredje.

"Hvis det alene handler om lærernes faglighed, kan pædagogerne ikke være med, og så går møderne galt. Vi skal derhen, hvor pædagogen ved, hvor hun kan byde ind til fælles bedste, og hvor læreren også ved det. Når man anerkender hinandens kompetencer, sker der noget i mødet, for så vil begge parter have, at det skal lykkes", siger Lone Ast.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger hæmmes dog af, at det generelt er svært for dem at mødes, fordi deres arbejdstider er forskellige.

"Arbejdstiden er et vilkår, så her må man indgå kompromisser. Hos os løser vi det ved, at pædagogerne nogle gange får tid til at gå til planlægningsmøde med lærerne om eftermiddagen, selv om tiden så går fra børnene. Til andre tider må lærerne vente, til vi lukker", siger Lone Ast.

Lektor Stig Broström fra DPU er på linje.

"Samarbejdet fungerer bedst, når lærere og pædagoger bøjer sig mod hinanden, for eksempel ved at møderne skiftevis foregår om eftermiddagen og om aftenen", siger han.