- Tidsskrift nummer 3/1999
Samarbejde mellem lærerne på skolen
Redaktion Palle Isbrandt og Kjeld Rasmussen
Enkeltnumre 95 kroner
Abonnement 300 kroner - 4 numre
Kroghs Forlag
Tidsskriftet 'Liv i skolen' forsøger at bringe dele af skolens dagligdag på tryk. Primært folk fra 'gulvet' leverer metode- og prakiserfaringer videre til andre, der har med skolen at gøre.
Hvert nummer tager et nyt tema op.
En oplagt god ide - og indtil videre synes jeg da også- med de 3 udgivelser jeg har set - at det er lykkedes ganske godt.
I nærværende nummer er det lærersamarbejdet, der er sat fokus på.
Lærere, ledere og konsulenter med relation til skoler fordelt rundt i landet giver eksempler på, hvordan man har praktiseret det faglige og tværfaglige lærersamarbejde, og hvilken betydning, det har haft for skolerne
I flere artikler fremstår teamsamarbejdet som krumtappen i en skoles konkrete udvikling.
Der gives flere eksempler på, hvordan skoler har formuleret mål for teamsamarbejde, og også på, hvilke kompetencer klasselæreren har som formidler af dette samarbejde.
Tilllige beskrives samarbejde inden for forskellige og samme årgange samt specifikt samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen.
Alt i alt god og nyttig inspiration'.
Ole Jakobsen
Samarbejde mellem lærere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.