Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Salmonellaspor peger i flere retninger

Normalt peger undersøgelserne i forbindelse med et salmonellaudbrud i samme retning. Men denne gang, hvor der indtil nu er registreret 750 tilfælde, peger sporene i forskellige retninger. Derfor er smittekilden endnu ikke fundet.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
3. september 2008, kl. 18:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ved tidligere salmonellaudbrud stammer smitten ofte fra fersk svinekød eller fra ganske bestemte produkter. Men ved det salmonellaudbrud, som er i Danmark nu, peger sporene ikke på et bestemt produkt eller producent, forklarer overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut. Han er med i Den Centrale Udbrudsgruppe, hvor repræsentanter fra Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut arbejder på at finde smittekilden til det landsdækkende udbrud af salmonella typhimurium U292.

Flere hypoteser

En DNA-analyse har vist, at de registrerede tilfælde stammer fra det samme bakterie. Udbrudsgruppen arbejder nu ud fra en hypotese om, at smittekilden kan være at finde i noget, som bliver tilsat forskellige produkter. Det kan være for eksempel et krydderi, mejeriprodukt, nødder eller et tilsætningsstof, som er i flere forskellige produkter. Hvis smitten er at finde her, kan det være svært at finde frem til den, fordi folk typisk ikke husker på, hvilke E-numre, der har været i den mad, de har spist.

En anden mulighed er, at smitten stammer fra et led i produktionen - som for eksempel en skæremaskine.

"Eller det kan være noget, som vi slet ikke har tænkt på som smittekilde", siger Kåre Mølbak.

Undersøgelser af indkøb og hjem

I arbejdet med at finde smittekilden spørger udbrudsgruppen åbent ind til, hvad de smittede har spist. Den har også fået tilladelser fra patienter til at indhente oplysninger om, hvad de har købt i diverse supermarkeder, som gemmer oplysninger om, hvad folk har købt.

Gruppen har taget prøver fra 721 private hjem, hvor for eksempel køleskabe og frysere er blevet undersøgt, den har taget prøver fra 513 forskellige kødproducenter og på 116 svinebesætninger.

Derudover har gruppen gennemført strukturerede interview med patienter, som er blevet sammenlignet med svarene fra en kontrolgruppe af raske.

Indtil videre er der registreret 750 tilfælde, og Kåre Mølbak vurderer, at det reelle antal smittede ligger på i hvert fald ti gange så mange.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Salmonellaspor peger i flere retninger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS