Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Salaam DK - Emu-pakke

Klik for at skrive manchettekst.

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tag med til Bolivia, Burundi og Kenya. Saalam Filmfestival tilbyder fire gratis kortfilm via emu.dk, og et medfølgende undervisningsmateriale gør det nemt at sætte temaerne ind i årsplanen som led i elevernes udsigt til verdens ulande.

Titel: Salaam DK - Emu-pakke

Pris: Gratis

Type: Internet

Forlag: Salaam DK

De fire film handler om temaer som gruppeidentitet, klimaproblemer og ligestilling - lige til at bruge som en del af arbejdet med FN's 2015-mål.

"Abuela Grillo" er en animationsfilm om livet i en lille bjergby i Bolivia. Smarte forretningsfolk sælger drikkevand på flaske på bekostning af mangel på vand til markerne. Indholdet egner sig til de yngste klassetrin som en første indføring i global ansvarlighed og klimaforandringer. Ingen tale, og derfor kræver filmen en grundig introduktion.

I "Kivumvu - Basket Boy" bliver Kivumvu drillet på grund af sit navn, og i flashback fortælles historien om navnet, samtidig med at der tegnes et billede af levevilkår for en fattig familie i Burundi. Den er især velegnet til brug på mellemtrinnet.

"Subira" er også navnet på filmens 11-årige, muslimske hovedperson, der forsøger at bryde med familiens strenge normer og leveregler - blandt andet det at gå med slør i Kenya, hvor de fleste er kristne. Primært til mellemtrinnet og i flerkulturelle klasser.

"Kibera Kid" handler om 12-årige Otieno, der er medlem af en kriminel bande i en af Afrikas største slumbebyggelser ved Nairobi. Engelske undertekster, oplagt til debat på de ældste klassetrin.

De fire film har nogle år på bagen, er produceret i heholdsvis Bolivia, Burundi, Kenya, England og Danmark, og Salaam har så udarbejdet et aktuelt og solidt baggrundsmateriale i pdf-format til underviseren og elevstof til brug både før og efter filmen. Her er konkrete og målrettede opgaver til fag som natur/teknik, samfundsfag, geografi, dansk og filmanalyse, engelsk og ikke mindst til brug i flerfaglige sammenhænge.

Filmmediet og kulturmødet giver eleverne fremragende muligheder for at identificere sig med hverdag og levevilkår i forskellige ulandsmiljøer, og de fire film er en af vejene til at opfylde kravet om at inddrage den internationale dimension. De kan naturligvis også benyttes som indgang til yderligere temaer fra Salaam Filmfestival eller Emu's gratis filmudvalg fra ulandene.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Salaam DK - Emu-pakke

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS