"Jeg sad i årevis og kiggede ud i luften og anede ikke, hvad der foregik", fortæller Mikkel Jensen i Fagbladet 3F. Hans forældre valgte efter 7. klasse at flytte Mikkel til ordblindeefterskolen Sjørringvold Efterskole, men Thisted Kommune ville ikke betale efterskoleopholdet. Efter to år på efterskole er Mikkel i stand til at stave sig igennem en avis, og han går nu i gang med en landbrugsuddannelse.
"Hvis ikke far og mor havde spinket og sparet for at få mig på ordblindeefterskole, var jeg endt som et socialt tilfælde. Nu får jeg min uddannelse. På trods af folkeskolen", siger Mikkel til Fagbladet. 3F vil nu trække Thisted Kommune i retten for at får at få dækket Jette Thomsens og Svend Erik Jensens udgift på 110.000 kroner til sønnens efterskoleophold.
Thisteds skolechef Palle Holm forstår godt, at familien ønsker pengene tilbage, men siger til bladet, at det ikke er sikkert, kommunen har gjort noget galt:
"Alle sagsakter skal først på bordet, så vi kan få sagen fuldt belyst. Jeg mener, at skolernes tilbud er gode nok med en bred vifte af specialundervisninngstilbud".
3F mener, at kommunerne er forpligtede i henhold til folkeskolelovens formålsparagraf.
Sagsanlæg for dårlig skoleundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.