Sagens forløb

22. marts 1995 siger lærerne nej til overenskomstresultatet ved en urafstemning.

29. marts 1995 varsler Danmarks Lærerforening gennem Lærernes Centralorganisation (LC) strejke for folkeskolens overenskomstansatte lærere. Samtidig varsles en blokade for alle foreningens medlemmer af nye lærerstillinger, herunder også de tjenestemandsansatte medlemmer. (11. maj 1995 fremsatte forligsmanden et mæglingsforslag, som blev vedtaget 8. juni 1995. Hermed blev strejke- og blokadevarslet ophævet).

4. april 1995 indklager Kommunernes Landsforening LC for Den Kommunale Tjenestemandsret med påstand om at få den varslede blokade blandt tjenestemænd kendt ugyldig og med krav om, at LC bliver idømt en bod.

19. april 1995 indklager Frederiksberg Kommune LC med samme påstand og krav.

20. november 1996 bliver begge sager domsforhandlet i Den Kommunale Tjenestemandsret.

8. januar 1997 afsiger Den Kommunale Tjenestemandsret en afgørelse, der giver KL og Frederiksberg Kommune medhold. Retten udtaler blandt andet: 'LC har ved at varsle blokade blandt tjenestemænd varslet etablering af kollektive kampskridt, som i det hele kan sidestilles med, at flere tjenestemænd i indbyrdes forståelse handler - eller undlader at handle - i strid med tjenestepligterne . . .'. Selve boden bliver på i alt 100.000 kroner - 75.000 til KL og 25.000 til Frederiksberg Kommune.

22. januar 1998 sender DLF og FTF et klageskrift til ILO. I klageskriftet argumenterer de to organisationer for, at den danske regering har brudt sine forpligtelser under ILO's Konvention nummer 87 (om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig) og Konvention nummer 98 (om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger).

I maj 1998 sender Arbejdsministeriet et svarskrift til ILO.

19. november 1998 afgør ILO DLF's og FTF's klage. Her får de to organisationer klar opbakning, og regeringen opfordres til at gøre noget ved sagen og melde tilbage til ILO.