Sagaen om Regnar Lodbrog

Eder Godtfolk at være udi Rigdom på Lærdom; min Ringhed byder Eder at anmelde Sagaen om Regnar Lodbrog for Skjønhed at være.

Tora trives lidet i Jomfruburet, men Faderen, Jarlen af Gotland, ser stort derpaa og gjør for hende vitterligt, at dersom Verden er grusom, er hun bedre stillet i uvissenhed.

En Dag oprinder, hvor Jarlen dog byder den ærbare og bolde Jomfru en Orm som Underhold, thi Tora har Aarsdag og er ensom. Han beder sin Daatter tage vare derpaa. Tora er sin Fader lydig og føder den fæle Øgle-Unge op med Guldstykker og nøder Ormen med sin fine Jomfruhaand, hvorved hun, skjøndt uvitterligt, bliver Aarsag til stor Ulykke. Thi Udyret bliver fuldvoxent og tager Faderens Rolle til sig.

Jarlen fortryder med megen en Skam dertil og lader desaarsag gjøre vitterligt, at hvem der kan skaffe ham Ulykken af Halsen, skal faa hans Daatter. Ungersvende, som dels for Ærens og dels for Jomfruens Skyld gøer deres bedste, hjælper kun lidet, førend Regnar kommer dertil, og med List og Mod kappes han mod Ormen, som gjør ham Hovedet hedt. Han gøer det efter møge og besvær af med Bæstet, hvortil han kan ægte Tora, for hvem han havde stridt.

Hvilken frugtbar Overflødighed af Visdom og Kundskab findes for min Ringhed ikke deslige i Sagaernes Skatkammer. Det estimerede Teater Zangenberg fortjener Ros derved.

Det bøer da være en tvungen Sag for Eders Ynglinge at skue dette Stykke, som både udi Spillets Kunst, Text, Instruktion, endsige Scenografi og dertilhørende Finurligheder er en Bestilling af Dygtighed og en Sindets Gave at overvære. Sagaernes saliggjørende Lærdoms Kraft må ej blive tabt. Dette bidrager Eders Teater til. O, hvilket Dyrebart Stykke. Af Hjertet Tak.