Safran

Med 'Safran', den første satsning efter den prisbelønnede 'Kragevig-kvartet', rammer Bodil Bredsdorff plet igen. Hun har skabt en smuk røverroman for børn, holdt i den rene, enkle og stærkt sansede sprogtone, vi kender fra Kragevig-bøgerne. Det dufter af laurbær, timian, bjergmynte, salvie og oregano på hver anden side.

Tid og sted konkretiseres ikke nøjere. Men vi befinder os et sted i Mellemøsten i den klassiske arkaiske tid, hvor røvere mærkes med kniv, og fattige døde kastes for hundene. Hvor transporten foregår enten til fods eller til hest eller med æsel. Og hvor verdens dyreste krydderi, safran, betales med ægte guldmønter.

Vi følger pigen Saffi eller Safran, der beretter om en dramatisk periode i sit liv, og fortællingen er rammet så raffineret ind, at Bodil Bredsdorff kan bygge en ny serie op, hvis det passer hende.

I en tid, hvor der er ved at være langt mellem eksistentielle børnebøger af overkommeligt omfang, er Bredsdorff en gave til læseren. Jeg kan ikke få nok af sætninger som denne: 'Turen ville vare flere dage, så alt skulle ikke siges påén gang.'