Monstre handler om drengen Otto, der bor i en lille by et meget øde sted i bjergene, hvor der næsten aldrig kommer mennesker udefra. Men en dag arriverer det omrejsende cirkus Mare og hele byen summer af nysgerrighed omkring det lidt mystiske cirkus. Det rygtes, at man medbringer et skræmmende monster, så da publikum indtager bænkene i det skummelt oplyste cirkustelt, er der store forventninger i luften. Naturligvis gisper publikum, da monstret bliver præsenteret i sit bur i manegen - men det er slet som publikum havde forventet. Monstret ligner nærmest til forveksling Otto og synger flot og originalt, men også lidt skræmmende, for publikum.
For Max og hans bande er monstret en anledning til at provokere Otto. De snakker om de to grimrianer, Otto og monsteret. Efter cirkusforestillingen flygter monsteret, og Otto finder det i hønsehuset. Det viser sig, at monsteret også hedder Otto, i hvert fald som Otto forstår det. Er det i virkeligheden Ottos alter ego? Otto giver monsteret mad, synger sammen med det og hjælper monsteret på flugt, selv om Max og hans bande er lige ved at opdage det hele. Nu skal Otto have bank, men så begynder monsteret at synge fra sit skjulested, og banden flygter, efter at Otto har haft fat i næsen på Max og drejet rundt. De to Otto´er finder frem til søen, og så sejler Otto-monsteret af sted i en robåd, og Otto finder hjem.
Hvem er i virkeligheden et monster? Max og hans bande aspirerer godt med deres voldelige adfærd, mens Otto-monsteretmed sin sang og blide adfærd sætter en helt anden stemning.
Det er en smuk og spændende billedroman med overdådige illustrationer i sort/hvid, ind imellem i hele opslag. Man gør klogt i at ”læse” illustrationerne grundigt, fordi de tilfører historien en masse vigtigt rent handlingsmæssigt hele vejen igennem denne fine billedroman. Der er masser at tale om til en fælleslæsning for eksempel. Fine sager!
T
Sælsom og smuk fortælling om venskab og monstre, der ikke er så slemme endda
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.