Sådan udnyttes linjefagene

Fag Udnyttelsesgrad

(procent) dansk 32,6 matematik 91,0 engelsk 28,8 kristendom 29,5 samfundsfag 17,2 historie 22,8 idræt 24,5 musik 18,9 billedkunst 13,7 hånd/sløjd/hjem 26,3 natur/teknik(18,1) geografi21,1 biologi(10,0) fysik/kemi(30,0) tysk54,4

Om tabellen:

¢ tallene er udregnet efter formlen udbud x udnyttelsesgrad = efterspørgsel.

¢ efterspørgslen er bestemt af den vejledende timefordelingsplan, udbuddet er udregnet efter Undervisningsministeriets opgørelse over, hvilke linjefag de lærerstuderende vælger.

¢ i udregningen forudsættes det, at linjefagenes relative popularitet er stabil.

¢ parentesen om de naturvidenskabelige fag markerer, at der her er større usikkerhed end på de andre. For eksempel kan biologilærernes kvalifikationer også udnyttes i natur/teknik.

¢ natur/teknik-undervisere er i denne sammentælling bestemt som summen af biologilærerne og fysik/kemilærerne. Begge lærergrupper optræder derfor to gange i tabellen.

¢ der er set bort fra valgfag, klassens time og fransk.

¢ der er set bort fra den betydning, det kan have for linjefagsvalgene, at fagene på fællesniveau forsvinder.

¢ der er i statistikken set bort fra de studerende, som vælger både matematik og dansk. I dag optræder kombinationen kun hos en procent af de studerende. I fremtiden vil den kræve syv ugers ekstra fuldtidsstudium, og den bliver derfor næppe det helt store tilløbsstykke.