"Sådan tænkte jeg også for 20 år siden"

Hvad skal der ske med skolens kulturarv? Hvad skal ske med de 100.000-vis af genstande, der er blevet i overskud ovenpå de mange skolukninger rundt om i landet. Hvad med de containere, som er fyldt med genstande fra det nu nedlagte Dansk Skolemuseum? Skal genstandende bevares eller smides ud? Og hvordan undgår vi, at vores fælles skolekulturhistorie ender på forbrændingen? Det var problemstillingen på en konference på DPU i Emdrup i går, den 24. januar. I Danmark blev den nationale skolemuseum lukket i 2008, da der hverken kunne findes offentlig eller privat finansiering. Indholdet fra museet blev fyldt i containere, og der er det stadig. Uddannelses- eller skolemuseum? Det hollandske sidestykke til det danske skolemuseum, der jo står i containere har en helt anden status. For det første er det et uddannelsesmuseum og ikke et skolemuseum. Ifølge lederen af museet, Tijs van Ruiten, har den omdøbningen fra skolemuseum til uddannelsesmuseum blandt andet hjulpet dem væk fra opfattelsen af, at skolemuseer bare er gamle skolestuer. Det hollandske museum og dermed den hollandske skolekulturarv har en helt anden status end de danske. Her er museumslederen flere gange om året med til debatterne, når der skal laves skoleudvikling, til sådan nogle møder kan museet give de historiske perspektiver på ny fremsatte love. Og det er ikke fordi, det hollandske politiske miljø har fredet museet, det har også flere gange fået økonomiske tæppe væk under sig. På turné Senest var museet lukningstruet, da den økonomiske støtte fra byrådet i Rotterdam forsvandt. MInisteriets støtte var afhængig af, at der også kom støtte fra byen. Som en reaktion på det mistede eksistensgrundlag, tog museumsleder Tijs van Ruiten på turne. Han lavede en liste over andre byer, der havde en profil, der passede til uddannelsesmuseet. Efter en række samtaler med forskellige borgmestre var der bid. Bystyret i Dordrecht, kunne godt se fidusen i at have et nationalt uddannelsesmuseum. Dermed er museets fremtid redet. I øvrigt kunne bystyret i Rotterdam da det blev klart at der var støtte fra Dordrecht godt finde penge til museet, men flytningen var besluttet.

Historien bliver brugt Det var utraditionelt også i forhold til andre hollandske museer, på den måde at tilbyde et museum. Tijs van Ruiten og kollegaerne sørger adskiller sig fra deres danske kollegaer ved aktivt at deltage i den offentlige debat. Blandt andet via læserbreve gør de skolehistorien til en del af den offentlige debat om skolen. Den meget aktivistiske facon blev afvist på gårsdagens konference, hvor deltagerne blandt andet argumenterede for, at historien og historikere risikerer at blive brugt af politikerne og den aktuelle politiske dagsorden.

"Dansk skolehistorie er ikke bare én ting, og historikere skal ikke i seng med politikere, der er mange eksempler på, at historien bliver misbrugt", sagde professor Ning de Coninck-Smith.

I stedet blev det diskuteret, hvordan man kan tvinge politikere kommunalt og nationalt til at tage ansvar for skolens kulturarv. Efter konferencen sagde Tijs van Ruiten om debatten blandt hans danske kollegaer: "Sådan tænkte jeg også for 20 år siden". I løbet af foråret skal der søges fondsmidler til skolemuseet. Indtil videre bliver de cirka 125.000 genstande fra dansk skolemuseum stående i containere.