Læreren
- Det er vigtigt, at den, der planlægger mødet, gør sig overvejelser om, hvorfor man mødes, så mødet opleves relevant for alle, der er til stede. Find en form for, hvordan alle kan bidrage til dagsordenen til møderne.
- Sikr, at der bliver plads til, at alle kan ytre sig. Også på en måde, hvor man kan holde det ud. Alle kan ikke tale i plenum i fire timer, for det kan ingen holde ud.
Find en konstruktiv form for, hvordan I snakker om børn. Sørg for at gå på opdagelse i stedet for bare at konstatere, at nogle elever er besværlige. Hjælp hinanden til at få nye handlemuligheder.
- Vær klar på, hvad man vil med de enkelte dagsordenpunkter. Er det en beslutning, en drøftelse eller en orientering? Det kan hjælpe i udvælgelsen af, hvad det er vigtigt at få talt om.
Vær nysgerrig og se teammøderne som en mulighed for at spørge ind til hinandens praksis. Ikke for at bedømme, om noget er godt eller skidt, men for at berige hinandens praksis. Det er lettere sagt end gjort.
Når der kommer nye kolleger til, så husk hinanden på, at det er alles ansvar at holde liv i teammøder, så hjælp de nye. Introducer nye kolleger til, hvordan man gør på jeres skole, og undersøg, om de nye har greb med, som kan komme i jeres fælles værktøjskasse.
Sådan skaber du fælles udvikling på teammødet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.