Sådan har professionshøjskolerne styrket tysk og fransk

Mere undervisning i tysk og fransk. En ekstra tyskunderviser. Og sprogcafeer med fokus på fremmedsprog.

Det er nogle af de initiativer, som professionshøjskolerne har haft mulighed for at sætte i gang på læreruddannelserne det seneste år.

Sidste december sikrede en bred politisk aftale nemlig 40 millioner kroner til at styrke tysk- og fransk på professionshøjskolerne og universiteterne.

”Vi har brug for dygtige sproglærere i folkeskolen og på gymnasierne, og erhvervslivet har brug for medarbejdere, der mestrer fremmedsprog og forstår de kulturelle koder. Jeg er derfor glad for, at vi i en så bred politisk kreds kan styrke sprogfagene og løfte flere studerendes praktiske færdigheder inden for især tysk og fransk", sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).

I alt har landets seks professionshøjskoler modtaget 11 millioner kroner til at styrke fremmedsprogene.

Københavns Professionshøjskole har som den største i landet modtaget det største beløb: 2,9 millioner kroner.

Her er pengene blandt andet brugt på at give de lærerstuderende mere sprogundervisning, fortæller institutchef Lis Madsen.

”Vi har en fornemmelse af, at mange studerende fravælger sprogfagene, fordi de ikke føler sig gode nok. Derfor håber vi, at mere undervisning i sprogene får flere til at turde at vælge fagene til”, siger hun.

Flere har valgt tysk

I år har de studerende fået tre intensive dage med sprogundervisning før studiestart. Derudover har de fået ekstra sprogundervisning de første seks uger på studiet.

I undervisningen har der været særlig fokus på de studerendes mundtlige sprogfærdigheder.

”Det, vi indtil videre har hørt fra de studerende, er positivt”, siger Lis Madsen.

”Men vi glæder os til at lave mere systematisk evaluering og kigge på, hvor det vi gør, har en effekt, og hvor vi skal justere”.

På Københavns Professionshøjskole er man også begyndt at få de studerende, der allerede læser tysk eller fransk på læreruddannelsen, til at møde op hos de yngre årgange og fortælle om, hvorfor man skal vælge et fremmedsprog.

”Det ser ud som om, at det faktisk er med til at skabe en større interesse for fagene. Særligt tysk. I år har flere valgt tysk som undervisningsfag, men om det skyldes vores tiltag, er for tidligt at sige noget om".

Sprogcafe skaber bedre studiemiljø

Udover mere sprogundervisning arrangerer Københavns Professionshøjskole også sprogcafeer en gang om ugen efter undervisningen.

Sprogcafeerne tager nogle gange tværsproglige emner op, mens andre dage er dedikeret til engelsk, tysk eller fransk.

Sprogcafeen er primært drevet af studerende. Den eksisterede allerede inden Københavns Professionshøjskole fik midlerne til at styrke tysk og fransk på læreruddannelsen.

Men med de ekstra penge er sprogcafeen blevet udbygget, fortæller institutchef Lis Madsen.

”Vi hører fra de studerende, at initiativer som sprogcafeen er med til at skabe og styrke det faglige miljø omkring at læse sprogfag. Jeg ser det også som en styrke, at det sker i uformelle rammer i stedet for i undervisningen”, siger hun.

Samarbejde med universitetet

På professionshøjskolen Via University College, der har læreruddannelser i Aarhus, Nørre Nissum, Silkeborg og Skive har man også brugt pengene til at sikre mere undervisning i tysk og fransk.

Blandt andet har man ansat endnu en tyskunderviser, fortæller pædagogisk leder for læreruddannelsen Kim Egeskov.

”I Aarhus har pengene også løftet vores samarbejde med Aarhus Universitet yderligere. Vores studerende bliver undervist sammen med de universitetsstuderende. En af vores undervisere samarbejder med en underviser fra universitet om at varetage undervisningen”, siger han.

”Med ekstra sprogundervisning får de studerende mulighed for at udvikle deres sproglighed på uddannelsen. Det er vigtigt, for det gælder om at vise de studerende, at man godt kan vælge tysk og fransk, selvom de ikke oplever sig som en sprognørd i forvejen”.

Kim Egeskov fortæller også, at man på professionshøjskolen har planlagt et informationsmøde om mulighederne for praktik i udlandet, hvis man læser til tysk- eller fransklærer.

”Særligt når man læser et fremmedsprog er det en god ide at komme ud. Man får trænet sproget og lærer kulturerne at kende. Derfor vil vi gerne gøre en særlig indsats for at anbefale vores sprogstuderende at tage til udlandet”, siger han.

Problemet løses ikke på professionshøjskolerne

Både institutchef Lis Madsen fra Københavns Professionshøjskole og pædagogisk leder Kim Egeskov fra Via University College mener, at de med deres tiltag har fået styrket tysk og fransk på læreruddannelsen.

Men de er også enige om, at 40 millioner kroner til professionshøjskoler og universiteter ikke er nok til at sikre, at der bliver uddannet nok tysk- og fransklærere.

”Der skal også ske ting i folkeskolen og på gymnasierne. For problemet bider sig i halen. Hvis der ikke er nok, der vælger fremmedsprog på gymnasierne, har vi ikke nok, der kan starte på tysk eller fransk på læreruddannelsen”, siger Lis Madsen.

”Derfor er det vigtigt, at der forsat er et uddannelsespolitisk fokus på fremmedsprogenes udfordringer”.

Kim Egeskov er enig i, at det kommer til at kræve et løft af tysk og fransk gennem hele uddannelsessektoren, hvis man vil sikre fremmedsprogskompetencer i Danmark.

”Derfor taler vi også med vores studerende om, at man som sproglærer er ambassadør, når man kommer ud på skolerne. Det er vigtigt, at de er med til at skubbe til fremmedsprogsmiljøerne ude på skolerne”, siger han.

Folkeskolen.dk/tyskfransk har spurgt landets seks professionshøjskoler, hvilke tiltag de har sat i gang. Fire er vendt tilbage inden artiklens deadline.