Sådan giver skole nyuddannede lærere en god start

Det er blevet lidt lettere at være nyuddannet lærer på Østerbyskolen i Vejen takket være en målbevidst indsats fra lærere og ledelse med at tage godt imod de nyere lærere.

For et år siden kom skolen med i EU-forskningsprojektet Retain. Det går ud på at samle de bedste erfaringer med, hvordan nyuddannede lærere får en god begyndelse på arbejdslivet. Projektet har virket, mener de på Østerbyskolen, for de oplever ikke nogen tendens med at nyuddannede eller nyansatte lærere forlader skolen inden et år - en opgørelse viste for nylig, at hver sjette nyuddannede lærer forlader grundskolen inden et år. I fjor ansatte skolen fire nyuddannede lærere, og her et år efter er de fire stadig ansat efter at have været igennem skolens nye "modtagelsesprogram".

"Helt fra starten tager vi godt imod de nye lærere. Vi har et rekrutteringsfirma til at udvælge ansøgerne, og i stedet for en almindelig jobsamtale lader vi kandidaterne undervise en klasse i en time. De taler også med skolens lærere, før ansættelsen, siger koordinator og lærer Mette Kragh.

Hun fortæller, at det er en helt normal klasse der undervises i og at den potentielle ansøger selv bestemmer, hvilket hvilket fag det skal være. Klassens faglærer og konsulenten fra ansættelsesfirmaet overværer undervisningen. Efter timen evalueres undervisningen med eleverne, og konsulenten og faglæreren. Herefter samtale med ansøger om timens forløb, hvad der gik god og hvad der kunne forbedres.

16 procent af de nyuddannede lærere fravælger skolen

Nye lærere har en lektion mindre

Mette Kragh fortæller, at skolen bevidst gør mere ud af selve modtagelsen af lærerne. De fire nye lærere startede lige op til sommerferien, lidt før de egentlig var ansat, så de var med til at afslutte skoleåret. De blev reelt først ansat fra 1.august, så de timer, de havde "tyvstartet med" ved skoleårets afslutning, skulle afspadseres i løbet af skoleåret.

"De nye lærere var også med til at forberede det kommende skoleår. Når nye lærere skal starte, søger vi også for at computeren står klar, de har en arbejdsplads og får nøgler med det samme. Vi har også på forhånd fundet den erfarne lærer, de skal være klasseansvarlige sammen med", siger Mette Kragh.

De nye lærere oplever at starte på en skole, hvor de som noget af det første kommer til et møde på fire timer med kollegerne. Normalt er der ét teammøde på halvanden time om ugen, men til ære for de fire nyansatte lærere, holdes teammøder hver anden dag.

For at give de nye lærere en blidere start begynder de med 24 ugentlige lektioner, mens kollegerne har 25 lektioner. Sammen med ledelsen er lærerne enige om, at den ekstra time mindre betyder meget for de nyansatte.

"Det er hårdt at starte. De er trætte i starten. Vi overbeskytter ikke de nye lærere, men vi passer på dem", siger Mette Kragh.

Frem med "Pyt-spanden"

Noget af det, der kan kom til at fylde meget - også hos nye lærere - er selv mindre konflikter eller misforståelser.

"Vi har en spand, vi kalder 'Pyt-spanden'. Vi har den nogle gange stående på bordet for at minde os om, at det er ikke alt, der skal tages lige alvorligt. En ny lærer kom for eksempel til at give nogle elever lov til at spille bordfodbold i en pause. Den nye lærer vidste ikke, at bordfodbold kun er tilladt i frikvarteret. Vi tog det op i teamet, men vi mente, at det var en mindre ting - så klassens lærer sagde "pyt med det", forklarer Mette Kragh.

Den erfarne lærer tog efter sagen med bordfodbolden skolens regler op på et teammøde, da frustrationen var ude af verden. De vigtigste regler på skolen blev så drøftet og gentaget på et fællesmøde med eleverne i kantinen næste dag, så alle lærere og elever kom til kende de samme regler og beskeder.

17.000 læreruddannede arbejder ikke i folkeskolen

Ny lærer: jeg blev inkluderet

En af de nyuddannede lærere, der blev ansat for et år siden, er Maiken Roldsgaard, hun var 23 år, da hun stod i klasselokalet på Østerbyskolen for et år siden.

"Jeg oplevede at blive taget rigtig godt imod. Det var meget positivt, for det var et lærer-team, der havde mulighed for at inkludere mig og havde tid til at tage sig af mig. Jeg fik med det samme at vide, at jeg bare skulle spørge og bede om hjælp", siger Maiken Roldsgaard, der har linjefag i dansk og samfundsfag.

Hun blev også tilbudt en mentor, og hun valgte at rådføre sig med en kollega, der havde samfundsfag.

At blive ansat ved at undervise frem for en traditionel samtale ved et skrivebord, synes hun godt om.

"Jeg var til screening og prøveunderviste i en 8. klasse i samfundsfag. Det fungerede rigtig godt. Når man er så ung, er det ikke alle, der vil ansætte én - selv om det ikke har noget med alder at gør, men her fik jeg lov at vise, hvad jeg kan", siger Maiken Roldsgaard.

"Jeg har været mere nervøs, de gange, jeg har været til ansættelsessamtale, end da jeg underviste som led i ansættelsesproceduren her på skolen, siger Maiken Roldsgaard.

Hvorfor tror du at hver 6. af dine nyuddannede kolleger forlader grundskolen inden for et år?

"Det handler både om ledelse og om læreruddannelsen. Lederne skal turde give ansvar til de nyuddannede. Og så er det et problem med den manglende praktik på læreruddannelsen. Jeg var i praktik som 3. års studerende, og jeg er meget glad for at have været i praktik. Jeg føler, jeg har fået et realistisk billede af, hvad jeg skulle ud at arbejde med", siger Maiken Roldsgaard.

Hun fremhæver også at det er positivt, at Østerbyskolen har den politik, at de nyuddannede lærere ikke skal vikariere eller undervise i fag, de ikke har lyst til - eller forudsætninger for at undervise i.

Forskningsprojektet Retain har gennem en række europæiske skoleaktører samlet de bedste erfaringer fra arbejdet med, hvordan nyuddannede lærere får en god begyndelse på arbejdslivet. Hos UC Syd, der udbyder læreruddannelse, har Retain-projektet være med til at udvikle konkrete værktøjer som for eksempel inklusionskompasset, fortæller konsulent Christian Quvang fra Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion ved UC Syd.

"Vi kan se, at det at være nyuddannet lærer i Danmark og i andre lande er en transformativ proces. Man skal vænne sig til et nyt liv og en ny måde at arbejde på", siger Christian Quvang.

Erfaringerne fra lande i hele Europa fra Retain-forskningen er samlet i den fælles værktøjskasse, som findes på adressen www.retain-projekt.eu