Gumletid
Mange lærere lader eleverne spise i absolut stilhed de første fem-ti minutter af spisepausen, indtil man kan være nogenlunde sikker på, at eleverne har fået mad indenbords.
Frikvarter før frokost
Byt rundt på spisepause og frikvarter – så er der nemlig noget at tale om, mens klassen spiser. Som en lærer i indskolingen fortæller: “Der er ikke mange konflikter, der ‘kommer med ind’, når alle skal koncentrere sig om at vaske hænder og spise efterfølgende”.
Højtlæsning
Uanset klassetrin læser mange lærere op, mens eleverne spiser deres frokost. Som en lærer på mellemtrinnet begrunder det: ”Færre og færre børn får højtlæsning hjemme, og det er bare supervigtigt”.
Tyg og hyg sammen
Nogle lærere sværger til en god gammeldags hyggesnak med mad i munden. “Jeg har altid spist min mad sammen med børnene. Vi taler sammen om stort og småt, ligesom hvis vi sad ved middagsbordet hjemme”, skriver en indskolingslærer.
Skærm, skærm ikke?
Brugen af skærme i spisepausen deler lærerne, men mange anbefaler den mentale pause, som fælles tv-tid kan give: “Vi ser Ramasjang. De små har sgu da brug for at slappe af, det har jeg også”, skriver en lærer. Nogle viser YouTube-videoer, andre viser Ultranyt fra DR eller film med bjørnen Paddington.
Styret snak
”I min 1. klasse snakker vi om et emne, for eksempel ‘min weekend’, ‘min drømmeferie’. Eleverne lærer at deltage i en samtale, at lytte og bidrage”, foreslår en lærer.
Sådan får du mad i elevernes maver
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.