Sådan bliver lockout-milliarden brugt

Tre en halv uges lockout betød, at kommunerne sparede omkring 1,3 milliarder i lærerlønninger. Penge, som i nogen grad kommer skoleområdet til gavn i alle landets kommuner. Det viser en undersøgelse, folkeskolen.dk har gennemført i de lokale lærerkredse.

I 67 procent af kommunerne forbliver hele det sparede beløb i folkeskolen. 16 procent bruger kun delvist pengene på skoleområdet, og 14 procent har endnu ikke taget stilling.

Typisk går en del af pengene til at erstatte de timer, eleverne er gået glip af, mens resten bruges på andre områder såsom it, lærerarbejdspladser, kompetenceudvikling af lærerne, nye lærerstillinger med videre.

Kolding Kommune bruger lockout-millioner på 40 nye lærere

En anden løsning, som de færreste kommuner dog har valgt, er at nøjes med at sikre minimumstimetallet og derefter bruge det resterende beløb til at dække andre kommunale udgifter. En af de kommuner, hvor pengene kun bliver delvist brugt på skolerne, er Kalundborg. Her bliver der ifølge kredsformanden brugt 2.410.380 kroner til at erstatte nogle af de aflyste timer, hvorefter resten ryger i kommunekassen.

"Vi har allerede givet minimumstimetallet og overholdt loven", sagde børne- og ungedirektør i Kalundborg Kommune Hanne Dollerup til folkeskolen.dk om beslutningen i april. At pengene havner i kommunekassen betyder dog ikke, at de ikke kan føres tilbage til skoleområdet senere.

Mange kommuner lader lockoutpenge blive i skolerne

I Danmarks Lærerforening er holdningen, at pengene hører til på skoleområdet.

"Alle pengene burde være ført tilbage, men det er en positiv overraskelse, at så mange vælger at gøre det. Reelt set er det vores lønkroner, der bruges til skoleområdet generelt, og jeg havde da hellere set, at det var gået til lærernes lønkasser", siger formand for organiationsudvalget i DLF Per Sand Pedersen.

Politikere øremærker penge Selvom kommunerne fører pengene tilbage på skolerne, er det de færreste, der lader det være helt op til skoleledelse og bestyrelse at bestemme, hvordan pengene skal bruges. 37 procent af kommunerne lægger pengene ud på de enkelte skoler, mens kommunalpolitikerne i 51 procent af kommunerne har bestemt, hvad de sparede penge skal bruges på.

I eksempelvis Ringsted, hvor lockouten i alt sparede kommunen for 8,1 millioner kroner, har politikerne bestemt, at 1,8 million går til kompensation for manglende undervisning. De resterende godt seks millioner kroner går til it, etablering af læringsmiljøer, lærerarbejdspladser og kompetenceudvikling af lærerne.

Det glæder Per Sand, der mener, at politikerne bør fordele pengene:

"Jeg synes, politikerne burde tage ansvar - det er dem, der skal sørge for at sikre pengenes formål. Men vi ved jo godt, at det nogle steder er udlagt til skoleledelserne. Vi kan håbe, de er ligeså ansvarlige og ved, at det skal gå til børnene og ikke til at fylde andre huller", siger Per Sand.