Så meget tjener du på et lærerliv

15,5 millioner kroner efter skat. Så meget har en lærer i gennemsnit samlet tjent på et liv med tusinder af rettede stile og trænede tabeller. Det viser en opgørelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) over livsindkomster for forskellige faggrupper.

For den pose penge er det muligt at passere Storebæltsbroen næsten 66.000 gange, fylde bilen op med mere end en million liter benzin eller fylde uanede mængder af skolekridt i tag-selv-posen i den lokale slikbutik.

Og det er ikke så ringe endda, lyder det fra formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, der mener, at der grund til at være tilfreds med lærerlønnen.

"Jeg synes også, at vi kan bruge undersøgelsen til at sige, at lærerne er faktisk ikke så dårligt lønnede. Når lærerne ligger højt, så er det også udtryk for, at man rent faktisk har et kæmpe stort ansvar som lærer, og man har en kæmpe stor samfundsopgave, og det bør også kunne ses på lønsedlen", siger han.

SF: Lærerne skal have løn, når de er på lejrskole

Han bider samtidig mærke i, at lærere tjener mere, fra de er 18 år til de fylder 80 år, end sygeplejersker og politibetjente, der ellersofte haruregelmæssige arbejdstider, som kunne give anledning til en højere løn.

"Det er tankevækkende. Lærerne ligger pænt, når vi sammenligner med sygeplejersker, politibetjente og også pædagoger", vurderer Gordon Ørskov Madsen.

Opgørelsen bygger på, hvornår fagpersoner typisk påbegynder deres uddannelse, fuldfører den og hvor meget de tjener på erhvervsarbejde før, under og efter uddannelse.

Tjener mindre end gennemsnittet

På et liv tjener lærerne dog mindre end gennemsnit for faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. Således står lærere tilbage med en halv million mindre på et helt liv end gennemsnittet af personer, der taget en uddannelse på samme længde. Placeringen under gennemsnittet ligger i lønforskelle på det offentlige- og private arbejdsmarked, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

"Når vi sammenligner med det offentlige område, ligger vi ganske pænt, men der er nogle grupper med en mellemlang videregående uddannelse, der er privatansatte, som tjener rigtigt mange flere penge, end vi gør. Grupper som for eksempel ingeniører og bygningskonstruktører har en lige så lang uddannelse som lærere, men de har en privatansættelse, og de arbejder inden for nogle fag og områder, der er langt flere penge i", forklarer han.

Men selvom der er uddannelser, som giver adgang til en betydelig større pose penge, er det langt fra spildt at vælge en læreruddannelse. For når alderen når de 80 kan en lærer se frem til i gennemsnit at have tjent 5,3 millioner kroner mere end en ufaglært, og det glæder formanden for overenskomstudvalget, at uddannelse betaler sig.

"Det er glædeligt, at man kan se, at det betaler sig at investere i uddannelse. Derfor skal vi også som samfund sige, at uddannelse og undervisning ikke er nogen udgift for samfundet. Det er ikke nogen velfærdsudgift. Det viser denne her undersøgelse klokkeklart."

DLF: Derfor får lærerne mere i løn

En ulempe at være en stor faggruppe

Lærerne tjener 200.000 kroner mere i løbet af et arbejdsliv end gennemsnittet med en kort videregående uddannelse. Til gengæld kan de se frem til at tjene væsentlig mindre end akademikere, som tjener i gennemsnit tjener hele 7,1 millioner mere i løbet et liv.

Det store lønhop skyldes ifølge Gordon Ørskov Madsen særligt to forhold.

"Akademikere sidder tættere på både beslutningstagere, og dem der har magt og indflydelse både i det statslige, kommunale og private apparat. Det viser andre undersøgelser. Så når finansministre igennem tiderne beder lønmodtagerne om at holde igen med lønudviklingen, så burde de også kigge på dem, der sidder lige ved siden af. Og så ved vi også, at vi ikke har samme mulighed for et enormt stort lønmæssigt gennembrud som mindre grupper. Man opnår større lønstigninger i lokale lønforhandlinger, når man er en mindre gruppe", fortæller han.

Du kan finde hele AE's opgørelsen via linket til højre.