S: Vi er ikke uddannelsesfjendske

Ifølge udspillet skal man have været medlem af en a-kasse i 38 år for at opnå efterløn. Det betyder, at man skal være færdiguddannet lærer, inden man bliver 24 år, for at kunne gå på efterløn som 62-årig. Men langt de fleste er ældre, inden de forlader seminariet, viser tallene fra dlf/a.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, mener, dlf/a og Socialdemokraterne taler forbi hinanden.

"Nogle er medlem af en a-kasse, inden de begynder at studere, og det skal tælle med. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 73 procent af de 40-årige folkeskolelærere har været medlemmer af en a-kasse i gennemsnitligt 15 år. Vores forslag betyder heller ikke, at man skal være på arbejdsmarkedet i 38 år, inden man fylder 62 for at få efterløn. Hvis man opfylder betingelserne som 63-årig, kan man stadig nå at få efterløn i fire år", siger Thomas Adelskov.

Dlf/a kritiserer udspillet for at straffe unge, der får børn under uddannelsen og derfor er længere om at blive færdige. Men det er Socialdemokraternes arbejdsmarkedsfører parat til at se på.

"Nu er der tale om et debatoplæg, så der kan selvfølgelig ske justeringer. Hovedformålet er at sikre en efterlønsordning med en rimelig social profil, så de, der har været længst på arbejdsmarkedet, kan træde tilbage først. Det virker mest retfærdigt, uanset om man er lærer eller hjemmehjælper", siger Thomas Adelskov, der har været med til at skrive oplægget.

Socialdemokraterne lægger ikke skjul på, at efterlønnen først og fremmest skal komme de lavtlønnede og kortuddannede til gode.

"Det er klart, at nogle faggrupper vil føle sig lidt ringere stillet end i dag. Men vi skal ikke glemme, at nogle vælger efterlønsbidraget fra det gælder også lærere fordi de ikke kan få plads til det i budgettet. Vi vil fjerne bidraget, så alle får mulighed for at komme på efterløn. Så skal man ikke længere afgøre som 35-årig, om man vil være nedslidt som 62-årig. Til gengæld kræver det, at man melder sig ind i en a-kasse som ung", siger Thomas Adelskov.