Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

S: To milliarder til folkeskolen afhænger af bankbeskatning

To milliarder til folkeskolen. Løftet om at forgylde skolerne har længe været et bærende punkt i S og SF's skoleudspil. Men nu siger partierne, at investeringen afhænger af, at der kan findes et flertal for deres forslag om øget bankbeskatning.

Socialdemokraterne vil ikke garantere de to milliarder til folkeskolen, før deres forslag om at øge bankbeskatningen er på plads.

Foto: Pressebillede
Christian Grunert
Start debatten
8. september 2011, kl. 11:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Socialdemokraterne har fremlagt vores bud på, hvordan vi vil finde de to milliarder til en folkeskolereform, og så må det ellers være op til vælgerne at tage stilling", siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

Men hvad så, hvis der ikke er et flertal for jeres forslag om at øge bankbeskatningen?

"Vi lægger det åbent frem, hvordan vi vil finde pengene, og det er det, vi går til valg på. Forslaget om en øget bankbeskatning skal være på plads, før vi kan gå i gang med at investere flere penge i folkeskolen", siger Morten Bødskov.

Finansordføreren forventer, at det vil tage en periode på fire år, før pengene er nået ud til skolerne. De to milliarder, som partierne vil investere i folkeskolen, vil de bruge til at sænke klassekvotienterne og sikre de små klasser to lærere i dansk og matematik.

"Forslag er rent spin"

Ugebrevet Mandag Morgens politiske redaktør, Poul Albret, kalder forsigtighedsprincippet for det rene spin. For skal man tage udspillet bogstaveligt, vil konsekvensen være et "veritabelt administrativt kaos", siger han.

"Så skal der laves et separat regnskab, der dokumenterer, at indtægter og udgifter faktisk går lige op. Og skulle bankerne løbe ind i et dårligt år - det er set før, også for nylig - vil deres lavere skattebetaling udløse reducerede midler til folkeskolen", skriver han i en politisk analyse til Mandag Morgen.

Lærerformand opfordrer S til at finde pengene

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er enig med Morten Bødskov i, at pengene skal være på plads, før man bruger dem.

Og skulle det politisk ikke kunne lade sig gøre at få de to milliarder fra bankerne, så forventer Anders Bondo, at S og SF finder pengene et andet sted.

"Jeg håber, at S og SF stadig vil have den holdning, at der skal investeres penge i den danske folkeskole. Man bliver i hvert fald pine død nødt til at prioritere det her område", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

S: To milliarder til folkeskolen afhænger af bankbeskatning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS