Klausulen betyder, at loven automatisk ophæves den 31. juli 2021, medmindre Folketinget vedtager andet ved lov, skriver uvm.dk.
Skærpet uddannelseskrav
Lovforslaget er også ændret på en række andre punkter. Det bliver præciseret, hvad det vil sige, at undervisningen i de særlige tilbud skal "stå mål med" undervisningen i folkeskolen, og kommunalbestyrelsens får ansvar for, at personer, som ansættes til at undervise ved det særlige tilbud, kan varetage opgaven på forsvarlig vis.
Blandt andre Socialdemokraterne og Danmarks Lærerforening har sat spørgsmålstegn ved, om et særligt tilbud til lige præcis flygtningebørn overhovedet var i overensstemmelse med grundloven og Menneskerettighedskonventionen. Der er indsættes nu et afsnit i bemærkningerne om forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
DF stemmer imod særlov for flygtningebørn
Også Liberal Alliance og De Konservative støtter Venstre-regeringens lovforslag, som bliver førstebehandlet i dag:"For Socialdemokraterne er det afgørende at sikre et ordentligt undervisningstilbud til de ekstraordinært mange flygtningebørn og unge, der har brug for undervisning netop nu", siger undervisningsordfører for Socialdemokraterne Annette Lind til uvm.dk. "Undervisningen skal stå mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derfor har vi ud over en evaluering og en tidsbegrænsning på det særlige tilbud også fået præciseret, at der skal være en tæt tilknytning mellem tilbuddet og folkeskolen. Det skal sikre en god overgang til en almindelig klasse, som er forudsætningen for vellykket integration", fremhæver hun.
"Danmark står i en ekstraordinær flygtningesituation, hvor presset på landets kommuner er stort. Derfor er det meget positivt, at kommunerne nu får frihed til lokalt at anvende andre metoder til at løse undervisningsopgaven af flygtningebørnene. Det er helt afgørende for Danmarks fremtid, at de mange flygtningebørn, som ender med at blive i Danmark i længere tid, lærer dansk og samtidig tilegner sig de sociale såvel som faglige egenskaber, der er forudsætningen for en vellykket integration", siger Anders Retz Johansson, Konservative.
S får indrømmelser – lov om flygtningebørn klar til vedtagelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.