Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Rygepolitik i skolen - en vejledning / Idékatalog - Undervisning om tobak og rygning

Klik for at skrive manchettekst.

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Som bilag til denne vejledning er tilføjet 'Lov om røgfri miljøer' samt 'Danmarks Lærerforenings røgpolitik'. Begge bilag er væsentlige at inddrage, når skolens forhåbentlig allerede igangværende røgpolitik tages op til revision og ajourføring.

I et samarbejde mellem Hjerteforeningen, Tobaksskaderådet og Kræftens Bekæmpelse er der fra 1992 til 1995 udført en stor indsats for at skabe en nuanceret røgdebat på landets skoler. De mange erfaringer fra denne periode er nu samlet i dette materiale som et nyttigt værktøj i den videre proces mod et røgfrit miljø.

Emnet rygning indgår direkte i et af de ni obligatoriske temaer i den vejledende læseplan for sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. Der er i dag en næsten uoverskuelig mængde af forskelligartede materialer, der vil kunne inddrages i skolens røgundervisning. Men hvor og hvordan skal vi tage fat? Og hvilke materialer kan bruges på de enkelte klassetrin op gennem skoleforløbet?

Hertil kan hentes god hjælp i idékataloget, der giver en faglig og metodisk indføring til, hvordan problematikken kan gribes an på henholdsvis de yngste, de mellemste og de ældste klassetrin. Et gennemgående træk i materialet er, at formidlingen sker gennem både alvor og leg. Der lægges op til aktiviteter ved hjælp af rollespil, iagttagelser, samtaler, diskussioner og helt konkrete opgaver. Flere steder er der oplæg til at indgå i fagsamarbejder, om end det ofte virker lidt kunstigt.

Inden for hvert af de tre alderstrin er der en klar opdeling i delemner. Hvert af disse er forsynet med forslag og sidehenvisninger til bøger, foldere og oplysende pjecer, der kan inddrages i klassens konkrete arbejde med delemnet.

Litteraturlistens mange titler er en forudsætning for mange af de beskrevne delemners behandling på klassen. Men desværre er listens bibliotekariske oplysninger så mangelfulde, at det vil give enhver skolebibliotekar om muligt endnu flere grå hår at skulle finde disse mere eller mindre ukurante materialer frem fra hylderne. Mit bedste bud er, at Tobaksskaderådet for at befordre brugen af dette nye materiale sammensætter en færdig pakke med løsøret, som så vil kunne rekvireres af interesserede skoler.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rygepolitik i skolen - en vejledning / Idékatalog - Undervisning om tobak og rygning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS