Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rudkøbing overgiver sig - sparer ikke på Ny Løn

Også Rudkøbing Kommune på Langeland har nu bøjet sig for presset fra overenskomstparterne KL og KTO og har droppet de planlagte besparelser på puljen til de ansattes lokale lønforhandlinger.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
21. november 2002, kl. 13:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Formanden for Langelands Lærerkreds Jan Heiberg Sørensen er dobbelt glad. Ikke alene får lærerne i Rudkøbing nu mulighed for at forhandle om de penge, der i henhold til overenskomsten er forlodsafsat til Ny Løn, men ud af kampen for det er også vokset et godt lokalt samarbejde mellem de kommunalt ansattes organisationer.

Rudkøbing-sag op på højeste plan, 10. sep.2002

"Vi har fået et rigtig godt KTO-samarbejde i gang og har lært hinanden godt at kende. Vi fortsætter allerede i december, hvor vi holder et møde om det psykiske arbejdsmiljø i kommunen, fordi der er problemer med stress og nedslidte medarbejdere", fortæller Jan Heiberg Sørensen.

Officielt er det rent lokalt, at samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer nu er enige om, at procenterne til Ny Løn skal afsættes. Men Jan Heiberg Sørensen er sikker på, at det har haft betydning, at de lokale organisationer bad forhandlingsfællesskabet KTO centralt tage sagen op med kommunernes organisation KL.

Over den tre-årige overenskomstperiode er der forlodsfinansieret 1,87 procent af lønsummen til Ny Løn lokalt, heraf 1,22 procent i 2003. Men i Rudkøbing har politikerne siden 1999 afsat mindre end overenskomsten tilsiger, og det var også planen for de kommende år. Nu har kommunalbestyrelsen så besluttet at afsætte 1,92 procent over tre år - 0,30 procent i år, 0,81 procent i 2003 og 0,81 procent i 2004.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rudkøbing overgiver sig - sparer ikke på Ny Løn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS