5.a fra Rødekro Skole i Sønderjylland vandt Tobaksskaderådets plakatkonkurrence for alle landets 5. klasser, hvor mere end 1.400 af landets 5. klasser deltog.
Førstepræmien på 15.000 kroner blev i sidste uge overrakt af Tobaksskaderådets formand, Poul Ebbe Nielsen, der glædede sig over den store interesse for konkurrencen og for det seks-årige projekt Røgfri Årgang 2001, der følger de nuværende 5. klasser til de forlader 10. klasse i år 2001.
Pengene skal bruges som tilskud til et lejrskoleophold på Bornholm og en større tur til København.
Andenpræmien på 10.000 kroner gik til Sjørring Skole ved Thisted, og 5.b fra Hadsund Skole vandt tredjepræmien på 5.000 kroner.
Røgfrie vindere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.