Røde Orm

"Havenes pløjeres dagsværks løn blev ufærd og ond og brat død". Skjaldekunst var et nødvendigt supplement til kampfærdighederne, selv om det her udtrykker frustration over at blive taget til fange, når man nu selv var besluttet på at være i erobrerens rolle.

Vikingetogtet drog ud fra Listerlandet i Blekinge og samlede undervejs den halvvoksne Orm op på Kullen, efter at han sværdsvingende havde forsvaret familiens ejendom. Så hans første togt var ikke frivilligt, men en rap replik og et heftigt temperament gjorde ham først til besætningens ligemand, senere til dens leder. Sprogkundskaber er en nyttig ting, selv om de er skabt som galejslave på et arabisk skib.

Romanen, der nu er afsluttet i tegneserieversion, har været populær (op)læsning gennem et par generationer, og de flotte bøger her sikrer arven mere billedmindede tider. Fortællingen har haft stor indflydelse på den folkelige historieopfattelse, men selv om illustratoren har orden i sine forlæg, skal man ikke glemme, at der er tale om fiktion. Den historiske ramme holder nok, men der er en del anakronismer i replikkerne dels morsomme tilsigtede i Asterix-stil, dels gøres heltene til svenskere, hvad der absolut ikke kan være tilfældet med den angivne oprindelse.

Tegningerne er fortrinlige, fra de skånske gråtoner til de mest farvestrålende engelske landskaber, og den forkortede fortælling er fint disponeret. Der bruges ikke ord, hvor billederne kan fortælle bedre, så en del opslag står flot med ganske få talebobler.

Der pyntes ikke på hverken kampscener eller bordskikke, sarte sjæle bør vælge anden lekture. Men vil man nyde en velfortalt skrøne, er den her.