Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Risø Besøgscenter

Klik for at skrive manchettekst.

Vagn Thonesen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Besøg på Risø har gennem mange år været fysiklærernes ønskedrøm i forbindelse med undervisningen i atomteori i de ældste klasser. Men de senere år har der været totalt lukket.

Det er der nu rådet bod på gennem etablering af et fuldt moderne besøgscenter. Men udviklingen går stærkt, og selv om reaktorerne stadig er noget centralt på Risø, så er det nok ikke mere dem, der vil lokke fysiklærerne, men mere emner som for eksempel superleder.

Et standardbesøg, der varer tre en halv time, indledes med en video, der fortæller generelt om forskningscenteret. Derefter uddyber guiden det sete og laver nogle demonstrationsforsøg. Så deles klassen op, så halvdelen arbejder med de opstillinger, der er i den permanente udstilling, mens den anden halvdel arbejder med forsøg i besøgscentrets laboratorium. Endelig afsluttes der med en bustur rundt i forskningscentret.

Videoen er udmærket - for voksne. Men det er irrelevant for skolebørn, der kommer for at arbejde med brændselsceller, at forskningscentret er en statsinstitution. Videoen kan undværes - især da guiden alligevel siger, hvad børnene bør vide.

Der er noget paradoksalt ved, at man rejser til Risø med en klasse for at sidde 100 meter fra det forjættede land i et besøgscenter. Men frustrationen forsvinder ved et trylleslag, når eleverne opdager, at de opstillede computere er direkte koblet til forskningscentrets base. Som en elev fra 9. klasse sagde: 'Jeg føler mig som hacker. Det ånssvage er bare, at jeg gerne må!' Fyren var ved at undersøge, hvordan det radioaktive nedfald var på forskellige destinationer i Danmark, da han udbrød: 'For helvede! Hvis der kommer en radioaktiv sky fra et atomuheld ind over landet netop nu, så er jeg måske den første, der opdager det!'

Blandt de emner, man kan vælge at arbejde med under besøget, vil jeg foretrække vindmøller. Som nævnt afsluttes besøget nemlig med en bustur, hvor man kører forbi en masse bygninger, hvor man alligevel ikke kan komme ind. Men her er vindmølleparken en undtagelse. Først kommer eleverne ud på 'vindmøllekirkegården', hvor de kan røre ved, gå på, kikke ind i alle de oplagrede rester af møller, så de får et imponerende indblik i den historiske udvikling, og derefter kommer de helt hen til de forskellige, nye typer af møller, der afprøves - og her føler de sandelig 'suset', samtidig med at de mærker forskellene på støjen fra de forskellige typer og så videre.

Vælges dette emne er et besøg i højeste grad anbefalelsesværdigt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Risø Besøgscenter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS