Ringsted har reduceret sin andel af specialskoleelever med en femtedel

Ændringerne i Ringsted begyndte for ti år siden med tre afgørende beslutninger:

- Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, skulle skifte fokus fra det specielle til det almene.

- PPR skulle skifte fokus fra det individorienterede til det relationelle.

- PPR skulle sætte sin faglighed i spil og fokusere på opkvalificering af det pædagogiske personale.

"Det gav os to spor at arbejde ud fra: Et internt, hvor vi så på vores selvforståelse i PPR, og et eksternt til at sikre, at skolerne også kunne se lyset for enden i tunnelen", sagde Anette Kureer i sit indlæg på KL's konference om specialundervisning i sidste uge. Hun er chef for PPR i Ringsted.

Konferencen tog udgangspunkt i en rapport om, hvordan kommunerne kan styre udgifterne til specialundervisning og samtidig inkludere flere elever i normalundervisningen. En af anbefalingerne er netop, at skolepsykologerne arbejder mere konsultativt.

Spild af tid at lave fulde test

I en traditionel arbejdsgang udløser det en automatreaktion, når et barn indstilles til undersøgelse, fortalte Anette Kureer.

"Som psykologer og talepædagoger er vi opdraget til at se problemer, og vi kommer let til at 'eje' dem. I Ringsted er vi gået over til at fungere som konsulenter, der ser på barnets udvikling i relationer".

Ifølge den rapport, som konferencen byggede på, bør specialundervisning afgrænses til kun at omfatte elever, der har brug for mindst 12 timers støtte om ugen. Det vil betyde, at børn, der har brug for støtte i færre timer, ikke længere skal udredes af PPR, så skolepsykologerne kan få tid til at rådgive lærere ude i klasseværelserne.

"Der er tendens til, at skolepsykologernes faglighed hænges op på test. Vi tester fortsat børn i Ringsted for at få viden om deres læringspotentiale. Men det er spild af tid at lave en fuld test, når vi ud fra vores viden og erfaring ved, hvad der skal til for at hjælpe barnet", sagde Anette Kureer.

Skolen skal beholde den økonomiske gevinst

For at nå målet om at udskille færre elever har Ringsted Kommune lagt det økonomiske ansvar for specialundervisning ud til skolelederne. Det betyder, at al undervisning, der ikke har med specialskoler at gøre, betragtes som undervisningsdifferentiering.

Derudover holder PPR koordineringskonferencer med skolelederne, hvor de taler om elever, der har brug for støtte, frem for at skolelederne uden videre indstiller dem til PPR.

"Samtidig med at skolelederne fik lagt resurserne til specialundervisning ud, lancerede vi et projekt, som var rettet mod lærerne, og hvor vi afdækkede veje mod mere inklusion. Vanetænkning må ikke være en hindring for at gøre noget for børnene, men skoleledere og lærere skal have sikkerhed for, at skolen får lov at beholde den økonomiske gevinst ved øget inklusion", sagde Anette Kureer og tilføjede, at projektet er grunden til, at Ringsted er en af de få kommuner, der ikke arbejder med LP-modellen.

De rigtige varer skal ligge på hylderne

PPR taler også jævnligt med skolelederne om deres behov. På den baggrund udarbejder PPR et kursuskatalog.

"Hvis vi ikke har de varer på hylderne, skolelederne efterspørger, må vi sørge for at få det. Derfor har vi brug for fleksible og omstillingsparate medarbejdere, og dem lokker vi til med et godt arbejdsmiljø. Vi gør også meget ud af at fastholde og opkvalificere kompetencerne hos os selv frem for at bruge dyre, eksterne konsulenter", fortalte PPR-chefen.

Anette Kureer bliver tit beskyldt for at save den gren over, hun selv sidder på. Men hun oplever ikke, at PPR har fået mindre at lave. Tværtimod.

"Vi er meget mere nærværende ude på skolerne, og jo mere vi baserer os på efterspørgsel, desto mere får vi at lave. Vi har også et intensiveret og frugtbart samarbejde med forældrene, fordi vores måde at arbejde på giver mening for dem. Når noget bliver svært, ender vi ikke i hver sin lejr, men går i dialog", sagde Anette Kureer, der kun har haft to klagesager de seneste ti år.