Søren Hedegårds ærinde med materialet er 'at formidle inspiration og metode til udvikling af en musikpædagogisk praksis, der bygger på rytme, improvisation og leg', og det gør han godt!
Bogen og cd'en henvender sig til lærere og pædagoger, der arbejder med børn og musik, men bestemt også til seminariernes studerende og lærere.
De indledende pædagogiske og didaktiske overvejelser, er videreudviklinger af Bernhard Christensens og Astrid Gøssels tanker. Afsnittene er grundige, informative og velunderbyggede - særdeles kompetente bidrag til musikundervisningsdebatten.
Materialet er godt, fordi det ud over de teoretiske afsnit indeholder en lang række trommelege-, øvelser og sange, der opøver og udvikler børnenes musikalitet, og giver plads til deres kropslige, musikalske og kreative udfoldelse.
Sangene og legene er enkle og inspirerende.
De 22 sange, som er skrevet med noder og becifringer, er indspillet på cd med gode børnestemmer og professionelle voksne musikere - det svinger bare!. Et virkeligt godt materiale.
Rikke hun kan vrikke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.