Riisager: Mere bevægelse kræver bedre planlægning fra skolelederne

"Bevægelse er jo en del af kernen i folkeskolereformen, og det er skoleledernes ansvar, at også eleverne i udskolingen får mere bevægelse i undervisningen."

Det siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til folkeskolen.dk på baggrund af den nye kampagne "Bevægelse i udskolingen".

Ministeren snakker hellere end gerne mere bevægelsen i gang, for det kan ifølge ministeren ikke gå hurtigt nok med at få skubbet til de ældste elever, deres lærere og ikke mindst skolelederne.

Ministeren skubber til bevægelsen i udskolingen

"De store elever har også godt af at bevæge sig i løbet skoledagen. Men vi kan se, at det er svært at holde fokus på bevægelse, når eleverne kommer op i udskolingen. Mange af dem 'går i stå' rent fysisk, når de kommer i puberteten, og så bliver de mindre tilbøjelige til at bevæge sig, både i timerne og i frikvartererne", siger Merete Riisager om baggrunden for kampagnen.

Ministeren mener, at der må adfærdsregulering til på flere niveauer.

Hvad er det mere præcist, at lærerne og skolelederne ikke gør godt nok, siden du laver en ny kampagne?

"Det er vigtigt at huske, at skolelederne har et stort ansvar her. Der skal koordineres i forhold til, hvornår bevægelsen skal finde sted. Hvem har ansvaret – det er en planlægningsopgave, der udestår på bevægelsesområdet – særligt i forhold til de store elever. Det er skolelederens ansvar", siger Merete Riisager.

Blog: Hvor er tiden til bevægelsesdelen?

Ministeren mener, at det er nemmere at ramme de små elever i forhold til nogle mere umiddelbare bevægelsesmønstre i timerne med lege, sange og teater løbebånd. For de ældste elever går op i andre ting og skal fanges ind på en anden måde, siger hun.

Dans i udskolingen?

"De er blandt andet optaget af de sociale mønstre, der er imellem dem – den enkelte elev kan også være optaget af, hvordan ser de andre mig og så videre", siger hun.

"Derfor er det nogle andre steder, man kan fange de store elever. Det handler om at få fat i de lærere, der er bedst til at ramme de store elever. Det må meget gerne være noget, hvor de får pulsen op og sved på panden. Og det må da gerne være sjovt for bevægelse handler ikke kun om læring og udbytte, det handler i høj grad også om glæde og kropsbevidsthed – om sundhed og samvær. Det er meget, meget vigtigt for mig at sige, at det ikke kun handler om, at man skal blive bedre til dansk og matematik", siger Merete Riisager.

Sæt en basketkurv op

Hun mener ikke, at det kræver store millioninvesteringer ude på skolerne.

"Det handler det om at få en diskussion på skolen om, hvad der mangler for, at det kommer til at ske. Sæt nogle teams i gang, hvor eleverne selv planlægger bevægelse – samarbejder med de små – har vi behov for at lave nogle ændringer i skolegården, så der er et basket-net – skal vi sørge for at det indtænkes i nogle bestemte fag – sådan at for eksempel idræt og naturfag laver et samarbejde omkring bevægelse – eller hvad er det vi skal – skal vi have nogle sociale aktiviteter, hvor vi bringer nogle forskellig klasser sammen", siger hun og foreslår eksempelvis et tema om dans.

Diskussionen om, hvorvidt læring og motion understøtter hinanden, ønsker hun ikke at gå ind, men siger:

"I hvert fald hænger velvære og motion sammen, og dermed også muligheden for at være opmærksom i skolen. Det mener jeg ikke, der er nogen diskussion om".