"Ministeriets fastsættelse af projektets økonomiske rammer hvilede på et usikkert grundlag, tidsplanen var meget stram, og ministeriet tilrettelagde ikke projektet under hensyn til, at markedet af egnede leverandører var begrænset. Ministeriet definerede klare mål for, hvad de færdige test skulle kunne, men overvejede ikke, hvilke risici der kunne være forbundet med selve opgavekonstruktionen til testene", lyder det i den rapport, som Rigsrevisionen offentliggør i eftermiddag.
Rigsrevisionen gennemgår hele forløbet, tilbage til ministeriet i 2005 første gang sender testene i udbud med en stram tidsplan på kun seks måneder til at udarbejde de første test og en økonomisk ramme på kun godt 30 millioner kroner for alle ti test.
Selvom man kun fik et enkelt relevant bud på opgaven i første omgang, udarbejdede man heller ikke derefter økonomiske analyser, men satte blot beløbet i vejret på baggrund af de meldinger, man fik fra de tre konsortier, som var med i den første runde. Og selvom man vidste, at det havde taget et år at udarbejde en it-baseret adaptiv test i Norge, blev den tid, der var til at lave testene, kun øget fra seks til 10 måneder i anden udbudsrunde.
Ministeriet var klar over risikoen ved den stramme tidsfrist og lagde en økonomisk buffer ind af hensyn til risikoen for en overskridelse af den økonomiske ramme. Men heller ikke i anden omgang overvejede man risikoen i forbindelse med den konkrete konstruktion af de enkelte opgaver til fagene.
Leverandøren har haft problemer med at overholde kontrakten
Det er dog netop kun i forberedelsen af hele test-projektet, at Rigsrevisionen kritiserer ministeriet. Da Cowi-konsortiet i 2006 får opgaven, går det ganske vist ikke ret godt - der bliver ikke opgaver nok klar til foråret 2007, hvor de først test gennemføres, kvaliteten er ikke i orden, og projektet mod udskydes i flere omgange. Undervisningsministeriet havde i starten ikke de resurser i huset, som var nødvendige for at styre så stort og komplekst et projekt, men i foråret 2007 indså man, at Cowi langt fra var klar til de første test, styrkede projektstyringen og skærpede tonen over for leverandøren. Man aflyste dog ikke testene:
"Ministeriet følte sig forpligtet af regeringsgrundlaget og af ændringerne til folkeskoleloven fra foråret 2006, hvoraf det fremgik, at der skulle gennemføres obligatoriske test i maj 2007", har man i ministeriet forklaret Rigsrevisionen.
Der blev gennemført test i tre fag i foråret 2007. Da de blev evalueret og for læsetestens vedkommende kasseret i efteråret 2007, gik ministeriet meget tættere ind i projektet og udarbejdede i samarbejde med leverandøren klare faglige standarder og skabeloner for opgaverne.
Økonomien holder - næsten
Statslige it-projekter til mere end 50 millioner skal forelægges finansudvalget. Og efter det første fejlslagne udbud bevilgede udvalget i 2006 110,8 millioner kroner som økonomisk ramme for projektet. Og det var da Undervisningsministeriet udskød testene for tredje gang, at Socialdemokraterne bad statsrevisorerne se på overholdelsen af tidsfristerne og den økonomiske ramme.
Ministeriet lover nu testene klar til brug fra 15. februar i år og oplyser over for Rigsrevisionen, at bevillingen stadig holder. Det har ganske vist været meget dyrere at udvikle og kvalitetssikre testopgaverne end beregnet, og ministeriet har også købt ekstra support på it-siden. Men til gengæld har man på grund af forsinkelserne ikke købt de ekstra ydelser hos leverandøren, som der var afsat penge til. Og Rigsrevisionen peger på, at budgettet reelt er overskredet med anslået 16 millioner kroner i form af interne udgifter, som ministeriet har taget af sit eget budget. Dertil kommer de indirekte omkostninger ved to års forsinkelser, og de mange undervisningstimer, som er blevet ofret på afprøvning af testene gennem de seneste år.
Rigsrevisionen: Planerne for de nationale test var stramme og risikable
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.