Folkeskolen skal naturligvis bidrage til, at det ser ud til, at samfundet ikke har de økonomiske ressourcer, der skal til for at opretholde den standard, vores velfærdssamfund tidligere har haft. I flere af de andre sektorer er der allerede gennemført temmelig store og omfattende reformer, der har reduceret det offentliges udgifter og dermed nedbragt det offentliges underskud, der løbende akkumuleres - med grækerne, spaniolerne og italienerne som skræmmende eksempler.

Når vi nu ikke kan blive enige om at pantsætte kongehusene, foretage plyndringstogter i Skåne, Halland og Blekinge, hæve skatterne eller nationalisere olieressourcerne i Nordsøen, så må pengene naturligvis findes på anden vis - herunder også i folkeskolen.

Det vækker dog til stor forundring at skolereformen - Ny Nordisk Skole - i modsætning til alle de andre reformer, er stærkt fordyrende, fordi helhedsskolen indeholder forslag om markant flere undervisningslektioner og såkaldte aktivitetstimer - det er her, kæden er hoppet af og Corydon og KL er kommet voldsomt i klemme.

I bedste "New Public Management stil" vil de have adskilt den automatiske sammenhæng mellem en undervisningslektion og den tid der medgår til forberedelse, efterbehandling osv osv. Undervisningslektioner kan tælles, og skal dokumenteres i de årlige kvalitetsrapporter, den del er der således styr på, tilbage er så hele slagsmålet om hvor megen tid, der skal medgå til forberedelse af undervisningen. Her efterlader man den danske folkeskole med åben bug - og gør det til et decentralt lederansvar - som nogle skoleledere tilmed klapper i deres små hænder over, som en forsimplet forståelse af at have fået mere ledelsesret.

Når økonomien til folkeskolen som i andre sektorer rammestyres, med en pose penge til hele skoledriften, hvordan vil det så gå, når den pose penge gennem de kommende år bliver mindre? - der er kun eet sted at justere og det er på lønudgiften til forberedelsen, den kan og skal ikke dokumenteres. Skolelederne har altså ikke indset, at den "fristende styrkelse af ledelsesretten" fortoner sig i mulighedernes virkelighed under en reduceret økonomi.

Nok kan man diskutere om en idrætslærer kan klare sig med lidt mindre forberedelse end en dansklærer i udskolingen, der har en stor rettebyrde, her glemmer man dog, at idræt er et to-lektioners fag - i modsætning til dansk der har 5 - 6 lektioner. Idrætslæreren har altså 3 gange så mange elever, hvortil der skal laves elevplaner, udtalelser og samarbejdes med hjemmene mv. I det store billede skal man overveje, om det kan betale sig, herunder hvor mange ledelsesmæssige ressourcer en skoleleder skal bruge på det i modsætning til pædagogisk ledelse.

Det begyndte ellers så godt med Ny Nordisk Skole - Ministeren havde været i Canada og se, hvordan man bedriver god skole - og partnerskabstanken blev helt central i de første måneder efter lanceringen af NNS - men siden er det gået ned ad bakke - og nu er vi helt i muddergrøften.

Alle har brug for en tænkepause - udskyd dog den reform, det er til alles bedste og 74 kommuner har allerede lavet en overenskomst for kommende år og i langt de fleste af disse, indgår der at lærerne underviser en eller to lektioner mere om ugen - i en New Public Management-tankegang er det en produktivitetsforbedring på op mod 10% - det er flot og må være tilfredsstillende for en stund.

Oven i dette er der som følge af aftaler mellem KL og Regeringen om inklusionsudviklingen, omkring 11.000 elever fra specialklasser og specialskoler på vej til "normalklasserne" hvor de skal inkluderes, endvidere har man afskaffet "normalspecialundervisningen" for godt 40.000 elever og kun få af dem vil få tilbudt supplerende undervisning - sluttelig bidrager folkeskolen med flere hundrede skolenedlæggelser og skolesammenslag. Samlet set store reduktioner af udgifterne til skoledrift - er det ikke tilstrækkeligt et år eller to mere?

Denne voldsomme - men positive - inklusionsopgave skal være løst inden 2015. Enhver med kendskab til skolen ved hvor kompleks en opgave inklusionen er - endvidere at den forudsætter en seriøs og detaljeret planlægning af undervisningslektionerne helst med en plan A og en plan B - selv erfarne lærere er kommet på en vanskelig og ny opgave her.

Jeg har lige været på studietur til Nossebro Skola i Essunga Kommune i Sverige. Her er det på fire år lykkedes skolen/kommunen at flytte sig fra en bundplacering på den svenske skoleranglistning til en topplacering tilmed med næsten 100% inklusion. En udvikling der er sket UDEN øgede ressourcer, uden nyt personale og skoleledelse men inden for en økonomisk ramme, der ligger lidt under gennemsnittet i Danmark. Dette er sket gennem et reelt partnerskabssamarbejde mellem elever, lærere, ledelse, forældre, forvaltning og omverden - helt modsat tankerne i New Public Management. 

Man kan naturligvis ikke kopiere sådanne enkeltstående eksempler i Essunga og Toronto, men de har dog så meget til fælles, der ligger så langt fra vores "stupiditeter" at det var værd at lade sig inspirere.

Min opfordring er derfor - udskyd skoleforliget og lad os begynde på en frisk, det er alle bedst tjent med - ikke mindst vore elever.

- og kig så lige til Essunga - hvordan de er lykkedes med en skoleudvikling, hvor undervisningstimetallet ikke er øget - de har nemlig valgt, at udvikle sig med baggrund i et fundament af forskningsviden, professionsviden og praksisviden - egentlig sådan som jeg synes Ny Nordisk Skole begyndte.