Efter 9. klasses retskrivningsprøve i dag har ordbogen.com og ABC-ordbogen opgjort, hvilke ord eleverne søgte mest på i løbet af den travle time i idrætshaller og gymnastiksale landet over.
Der blev foretaget 3.899.245 søgninger i ordbogen.com og ABC-ordbogen. Det er rekord, oplyser udbyderne af portalerne i en pressemeddelelse.
Ordbogen.com alene håndterede 1.992.236 søgninger, mens ABC-ordbogen håndterede 1.907.009 søgninger. Den gennemsnitlige svartid var 0,036 sekunder per søgning. Klokken 09:47 toppede antallet af søgninger med 1.627 søgninger i sekundet.
Blandt de mest søgte ord i ordbøgerne under prøven var ord som 'gennem', 'helt', 'sære', 'eksisteret' og 'bærer'.
”Hvilket understreger, at eleverne er opmærksomme på fælderne i det danske sprog”, lyder det fra udgiverne af ordbogen.com og ABC-ordbogen.
4/5: Prøvens opbygning var ændret i år, derfor har redaktionen slettet den tidligere beskrivelse, red.
Retskrivningsprøven: Her er de 25 ord, eleverne søgte mest på
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.