Ren teatermagi

Det er en fuldstændig magisk begyndelse. Tæppet foran scenen er sort og tungt. Det er sænket, sådan at det næsten når gulvet - men kun næsten. Det blotter en halv meter af scenens rum. Og det er lige nok til, at vi kan se, hvordan jorden blev skabt. Ud af røg, sne, tåge, og med hænderne i jord skaber Gud verden. At det er ham - eller hende - kan vi se, ved at væsenet er stort og spænder vidt. Hele scenens bredde er der fra menneskets højre til venstre ben. Det må da være Gud!

For snart ti år siden kom den italienske teatermand Giacomo Ravicchio til Danmark. Med sig havde han erfaringer fra det italienske teater Teatro dell'Angolo i Torino og et væld af priser. På den baggrund dannede han gruppen Meridiano Teatret med hvem han har skabt den ene fantastiske forestilling efter den anden. Forestillinger, hvor hele teatersceneriet folder sig ud. Lys, lyd, kroppe - og ikke så mange ord - er bestanddelene i hans univers, og kommer fornemt til udtryk i Det forjættede land, som egentligt er skabt til hans tidligere teater Teatro dell'Angolo i 1988.

Efter en række år i gemme - ikke glemme - posen, er den atter kommet frem.

Hovedpersonen i Det forjættede land er en sten. En sten som var der fra skabelsens tid. En sten, som blev brugt af stenalderkvinden, mens hun malede mel. Blev brugt af den bortvegne straffefange til at skære sine lænker over, blev brugt til at vaske tøj på. Blev brugt af to soldater til at læne sig op af, mens de tændte en smøg i nattemørket - før den store krigskatastrofe.

Da jorden var ryddet efter bomber og lemlæstelser, var stenen der stadig - som det eneste. Da en hvileplads for ungdommelig letsind voksede frem, var stenen der også. Og da en golfbane blev anlagt var stenen der stadig. Den ville nok stadig være der, hvis ikke det lige var for videnskabsmændene, der satte den på museum - hvor den sikkert stadig står og minder os om hele vores historie - fra skabelsen, over menneskets forskellige udviklingsfaser til nutiden.

I de 60 minutter forestillingen varer, sidder man tryllebundet, sådan omslutter magien os alle, og så dygtige er de fire medvirkende og forestillingens teknikere til at træde i baggrunden for at lade den magiske store historie komme frem. Historien om en sten, der har været der siden skabelsen. Om jorden, om mennesket - og om alle menneskets gerninger.

Der blev klappet, hujet og piftet, da forestillingen var slut. Og den 11-årige knægt ved siden af mig vendte sig spontant til sin mor, og sagde:

Det er det bedste teater, jeg har set. Det bedste teater nogen sinde!