‘Religion’ gør oplysningsindsats unødvendig

Det politiske flertal for ændringen af faget er især interessant for den række af skoler rundt om i landet, som tidligere har fået afslag på ansøgninger om dispensation til at ændre fagets navn i praksis. En af dem er Herningvej Skole i Aalborg. I foråret 2010 søgte skolelederen, René Knudsen, Undervisningsministeriet om lov til at ændre fagets navn, så ordet 'kristendom' ikke indgik på skolens skema. "Vi har nogle forældre, som vælger faget fra udelukkende på grund af navnet. Nogle af dem er sprogligt svage, og selvom vi bruger meget tid på at fortælle, hvad faget handler om, så kan alene navnet 'kristendom' blokere for en ordentlig dialog", fortæller skolelederen. Fagets navn har i praksis ført til eksklusion af en gruppe af skolens elever. Ansøgningen i 2010 kom derfor på baggrund af et ønske om at få samtlige elever uafhængig af en eventuel religiøs baggrund til at deltage i faget. René Knudsen fik opbakning til ansøgningen fra andre skoleledere i kommunen, men det endte alligevel med et afslag fra ministeriet. Men efter at den politiske pose er blevet rystet, kan faget altså nu få et andet navn uden, at René Knudsen og andre skoleledere selv behøver at søge om det. Kan spare massivt oplysningsarbejde Omkring 40 procent af eleverne på Herningvej Skole i Aalborg er tosprogede, og da godt en tredjedel af disse blev fritaget fra kristendomskundskab, besluttede skolen for nogle år siden at gøre en indsats for at ændre tendensen. Det har gjort en forskel, og langt flere elever deltager nu i faget kristendomskundskab. Men det ekstra oplysningsarbejde kunne spares, hvis bare faget fik et mere inkluderende navn, vurderer René Knudsen. "Mens der før har været omkring 45 elever, der blev fritaget, er vi i dag helt nede på godt fem elever. Ved at kommunikere med forældrene, og italesætte faget hele tiden, så har vi formået at vende udviklingen. Men bare ved at ændre fagets navn, kan man faktisk gøre hele den indsats unødvendig", siger han og påpeger, at et nyt navn vil gøre det nemmere at forklare intentionen med faget. René Knudsen mener samtidig, et eventuelt nyt fag bør være obligatorisk, i modsætning til kristendomskundskab, som eleverne i øjeblikket kan fritages for. "Der er meget vigtig samtale i det her fag. Meget etik, moral og 'hvorfor handler vi sådan her over for hinanden'. Og når elever er fritaget for det, så sker der en division i forhold til den dannelse og det kulturelement, som jeg mener, vi virkelig skal være fælles om. Faget er utroligt bærende for den forståelsesramme, vi har i forhold til demokrati og åndsfrihed," siger han.