Spørgsmålet om kristendomskundskabsundervisningens rolle har den seneste tid atter været til diskussion. Skal undervisningen udelukkende dreje sig om kristne værdier og traditioner, eller er det i orden at inddrage andre religioner selv i folkeskolens mindste klasser? Mens bibelselskaber og repræsentanter fra folkekirken stiller sig uforstående over for forskelligheden, er der skoler, der omfavner den - og har gjort det i mange år. Sådan en skole er Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København.
Et spørgsmål om forståelse "Det bedste ved at inddrage andre religioner i kristendomsundervisningen er, at det kan skabe en bedre forståelse blandt eleverne. Desuden kan de blive bedre til at tolerere hinanden, især når vi har mange elever med forskellig tro i klasserne. Hvis for eksempel en af de muslimske elever er uenig i nogle af de ting, jeg fortæller fra kristendommen, så lægger jeg vægt på, at der findes forskellige opfattelser og forskellig tro", fortæller lærer Sabah Yousef Ali Eltawil, der blandt andet underviser i kristendomskundskab på skolen.
"Vi bliver nødt til at anerkende, respektere og tilgodese alle elever og vise, at deres tro er på lige fod med de andres", tilføjer hun.
Der er mange tosprogede blandt eleverne på Rådmandsgades Skole. Mange af dem har muslimsk baggrund, ligesom der også er elever med jødisk, buddhistisk og ateistisk baggrund. Lærer Kirsten Sørensen, der også underviser i kristendomskundskab på skolen, lægger heller ikke skjul på det problematiske i kun at undervise skolens yngste elever i én religion. Hun har derfor inddraget andre religioner i sin undervisning lige siden hun blev ansat på skolen for 21 år siden.
"Der er en forfærdelig modsætning mellem det, at vi ifølge folkeskoleloven skal tage udgangspunkt i elevernes viden og baggrund og så kun at undervise i kristendom her på skolen. Det er en gave, at vi har elever med så forskellig baggrund i klasserne. Det gør, at tolerance bliver helt oplagt at tale om, når vi kan sige til eleverne: 'Her sidder dine klassekammerater. De har en anden religion end dig, og det skal du respektere og være tolerant over for'", siger Kirsten Sørensen.
Frygten for forkyndelsen Sabah Eltawil har som rettroende muslim oplevet skolens trosmæssige favntag meget nært. Da hendes egne børn i sin tid blev indskrevet på skolen, valgte hun faktisk kristendomskundskaben fra - i hvert fald i et par uger.
"Jeg var bange for, at skolen ville forkynde kristendommen over for mine børn. Flere opfordrede mig til at kigge undervisningsmaterialet igennem, og så kunne jeg godt se, at jeg ikke havde noget at frygte", fortæller Sabah Eltawil, der nu står på den anden side af katederet.
En tolerant begyndelse Både Kirsten Sørensen og Sabah Eltawil har hørt historier fra andre skoler, hvor kristendomslærere føler en mangel på respekt fra elever med ikke-kristen baggrund. Eleverne opfører sig måske trodsigt eller lufter deres manglende forståelse højlydt i timerne. Ikke på Rådmandsgades Skole.
"Vi oplever ikke den manglende respekt. Det er heller ikke udbredt mellem eleverne. Jeg tror, det drejer sig om et holdningsspørgsmål fra skolens side. Vores leder Lise Egholm lægger i forhold til både forældre og elever helt fra begyndelsen vægt på, at man respekterer alle religioner her på skolen. Og så er vi lærere også hurtige til at bruge vores autoritet over for eleverne, hvis vi alligevel opdager, at der er nogle, der ikke respekterer hinandens tro", siger Kirsten Sørensen.
Forældresamarbejde fører an Begge kristendomslærere mener, at Lise Egholms arbejde med forældrene er én af hovedårsagerne til, at der i dag ikke er elever, der er fritaget fra kristendomsundervisningen. Mange af de ikke-kristne elever deltager endda i det årlige besøg i den lokale kirke ved juletid, for som Sabah Eltawil fortæller, er det ikke haram, altså forbudt ifølge den islamiske tro, at opholde sig i kirken, så længe der ikke er tale om en gudstjeneste.
"Der bliver talt meget med forældrene, og vi prøver at lægge vægt på, at kristendomsundervisningen både er et spørgsmål om at vænne eleverne til tolerance, men også samtidig et spørgsmål om at give dem en viden, som de kan bruge senere i deres liv og uddannelse. De fleste forældre er interesserede i, at deres børn klarer sig godt, og det kan være med til at åbne deres øjne for, at det er i orden at deltage i kristendomstimerne, selvom det måske ikke er det, familien tror på. Det er en indstilling, der spreder sig til eleverne", siger Sabah Eltawil.
Religion er et spørgsmål om tolerance på Rådmandsgade Skole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.